Velfærdsstaten

Main

Socialhjælpen

1875 - 1900

Man går fra en tanke om at nød er selvforskyldt til en tanke om, at udenforstående faktorer kan spille ind. Man mister ikke længere rettigheder. Man havde på dette tidspunkt en natvægterstat, hvor staten spillede en meget tilbagetrukket rolle.

Udbygning

1890 - 1895

Alderdomsforsørgelse, sygeforsikring, ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring. Indført af borgerlige regeringer.

Retsbaseret socialpolitik

1895 - 1918

Fra skøn til faste rammer. Skyldes de politiske forhold, Socialdemokratiet voksede støt. Karl Kristian Steincke kritiserede det lidt tilfældige system for at være uretfærdigt, tilfældigt og demoraliserende. Social ydelse ved lov og ikke tvang. Socialdemokratiet mente, at ved at man havde en retsbaseret social politik ville man fremme selvfølelsen hos folk. Borgerlige politikere mente at det var hæmmende for folks lyst til at arbejde og spare op. Venstre gik i højere grad ind for en forsikringsordning, hvor man selv indbetalte penge. Staten kommer på dette tidspunkt til at spille en mere aktiv rolle, da det er staten der går ind og laver begrænsninger og uddelegere sociale ydelser. Under 1. verdenskrig blev der i høj grad brug for statens regulering grundet høj arbejdsløshed og inflation. Man gik fra at mene, at social nød var selvforskyld til at mene, at andre faktorer spillede ind.

Sygesikring

1940 - 2000

Socialdemokraterne starter et velfærdsprojekt, bygger på vækst og fuld beskæftigelse.

Velfærdsdiskussion

1950 - 1970

Man gik fra at reparere til at forebygge ved at give ydelser til alle

Udvikling i udgifter til sociale ydelser

1950 - 2003

Andel af bruttonationalprodukt til sociale ydelser steg fra 10 % til omkring 32 %.

Udvidelse

1958 - 1973

Udvidelse af velfærdsstaten, sluttede ved starten af oliekrisen i 1973.

Kartoffelkur

1980 - 1990

Den borgerlige regering, Firkløverregeringen, forbedrede betalingsbalancen ved at øge skattetrykket

Work for welfare

1990 - 2000

Man skulle øge arbejdsmarkedstiltag.

Begivenheder

Grundloven

1849

Indskrives i Grundloven, at hvis man ikke kan forsørge sig selv, kan man få fattighjælp. Man mistede stemmeret, ret til at gifte sig og ret til at flytte. Baseres på almisser og skøn. Der hersker i Danmark en liberalistisk ideologi.

Lockout/Septemberforliget

1899

Danner baggrund for flexicuritysystemet. Her spiller staten for alvor en aktiv rolle, går væk fra tanken om en natvægterstat.

Aldersrenteloven

1922

Der begyndte at komme faste takster for, hvor meget man kunne få. Ikke længere baseret på skøn.

Kanslergadeforliget

1933

o Baggrund:
Børskrak i New York, priser faldt, arbejdsløsheden steg, der blev varslet lockout(arbejdsgiverne tillader ikke arbejderne at arbejde), fordi arbejdsgiverne ville sænke lønnen med 20 %.
o Hvad:
Venstre mødtes med Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der skulle være et forbud mod lockouter og strejker i et år. Man gik ind og devaluerede kronen på 10 %, så den blev mindre værd. Så kunne der komme gang i eksporten(især svin). Kaldes for det største danske økonomiske og politiske forlig.
o Betydning for DK:
Viste en aktiv politik, et politisk samarbejde over midten. Før forliget var der ikke nær så meget samarbejde, efter det blev det mere normalt at partierne samarbejdede, kunne arbejde sammen. Danmark vist handlekraft, demokratiet styrket i Danmark (på samme tidspunkt kom Hitler til magten, demokratiet svækkedes i Tyskland). Lockout og strejke blev forbudt for at afværge ustabilitet på arbejdsmarkedet og fordi, lockout og strejke langt fra er godt for økonomien i et samfund. Landbrugsreformer – gav tilskud til nedslagtning af dyr, så bestanden kunne reduceres og priserne hæves.
o De fire love:
Man samlede sociallovgivning i 4 hovedlove, gjorde det mere simpelt og overskueligt for borgerne. Folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, offentlig forsørgelse

Folkepension

1956

Fjernelse af fattigloven

1961

afskaffede de sidste rester af fattigloven, indtil da kunne retten til hjælp stadig fratages ved eksempelvis alkoholisme. Nu var retten til hjælp for alle.

Oliekrisen

1973

Lavkonjunktur, ”Bilfri Søndag”

Bistandsloven

1976

Sigtede af skabe en værdig og normal tilstand for alle