Enevældens afskaffelse

I 1830erne dukkede et nyt problem op, nemlig den nationale modsætning mellem dansk og tysk. Den danske konge var enevældig monark i Danmark, kaldet 'kongerriget', og dertil var han enevældig hertug i de tre adskilte hertugdømmer, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Disse hertugdømmer blev styret på tysk af tyske embedsmænd, men fra regeringskontorer i København.

Liberale kræfter ønskede mere demokrati

Christian var ikke indstillet på at opgive enevælden, og i 1840erne voksede kritikken og oppositionen imod systemet.

De danske bønder var overvejende kongetro og følte dig ikke på bølgelængde med de liberale byboere. Bønderne var først og fremmest optaget af deres egne problemer, og i 1845 samlede sjællandske bønder 10.000 underskrifter på et andragende til kongen om indførelse af almindelig værnepligt. (det var kun bønderne på dette tidspunkt der havde værenpligt)

Han dør i januar. Og han efterfølger, den folkelige Frederik VII forberedte sig på at afgive den enevældige magt.

Frederik VII underskrev Danmarks Riges myndighed, rigsdagen, som fik den lovgivende magt.

Slesvig skulle knuttets til kongeriget.