Enevælde i Danmark

Optøjer og demonstrationer i Paris. Liberale ønskede mere demokrati, tvang kongen til at gå af.

Han foreslog at Slesvig og Holsten skulle udgøre en samlet tusk stat med en demokratisk forfatning og kun med løs tilknytning til Danmark. Lornsen fik et års fængsel og blev fyret fra sit embede.

Frederik d. 4. ville gerne oprette 4 stænderforsamlinger, for øerne Roskilde, for Jylland i Viborg, for hertugdømmet Slesvig i Slesvig by og for hertugdømmet i Holsten i Itzehoe.

Ville ikke opgive enevælden.

I 1840'erne voksede kritikken og oppositionen imod systemmet. Kritikken kom især fra jurister, præster, universitetsfolk og andre veluddannede erhvervsfolk. De var liberalister og ville have "en fri forfatning".

I 1845 samlede de danske bønder 10000 underskrifter på et andragende til kongen om indførelse af almindelig værnepligt, om lige beskatning af jord, og om støtte til overgang fra læste til selveje. De ledte til forbydelse af møder for bønder uden tilladelse af politimesteren. Året efter oprettede de bondevennernes selskab, fordi de havde mistet tilliden til kongen, da de var imod enevælden.

Frederik VII underskrev danmarks riges grundlov d.5 juni 1849.