Enevælde i Danmark

Main

Uwe Jens Lornsen

1830

Han foreslog at Slesvig og Holsten skulle udgøre en samlet tusk stat med en demokratisk forfatning og kun med løs tilknytning til Danmark. Lornsen fik et års fængsel og blev fyret fra sit embede.

Julirevolution

1830

Optøjer og demonstrationer i Paris. Liberale ønskede mere demokrati, tvang kongen til at gå af.

Valgret til stænderforsamlinger

1835

Frederik d. 4. ville gerne oprette 4 stænderforsamlinger, for øerne Roskilde, for Jylland i Viborg, for hertugdømmet Slesvig i Slesvig by og for hertugdømmet i Holsten i Itzehoe.

Christian VIII

1839 - 1848

Ville ikke opgive enevælden.

Voksende kritik

1840

I 1840'erne voksede kritikken og oppositionen imod systemmet. Kritikken kom især fra jurister, præster, universitetsfolk og andre veluddannede erhvervsfolk. De var liberalister og ville have "en fri forfatning".

10.000 underskrifter

1845

I 1845 samlede de danske bønder 10000 underskrifter på et andragende til kongen om indførelse af almindelig værnepligt, om lige beskatning af jord, og om støtte til overgang fra læste til selveje. De ledte til forbydelse af møder for bønder uden tilladelse af politimesteren. Året efter oprettede de bondevennernes selskab, fordi de havde mistet tilliden til kongen, da de var imod enevælden.

Treårskrigen

1848 - 1850

Grundloven

1849

Frederik VII underskrev danmarks riges grundlov d.5 juni 1849.