Historie Tidslinje

Alt jeg skal vide ...!

Danmarks historie

Jæger stenalder

11000 bc - 4000 bc

Bondestenalder

4000 bc - 1800 bc

Bronzealder

1800 bc - 500 bc

Jernalder

500 bc - 800

Vikingetid

800 - 1050

Dansk middelalder

1050 - 1500

Valgkongedømme (:håndfæstning)

1397 - 1658

Renæssance

1500 - 1650

"Grevens fejde"

1534 - 1536

• Borgerkrigen ”Grevens fejde” fik dette navn, da det var Christoffer af Oldenbrug som samlede en hær – ville befri Christian II og sætte ham på tronen.
• Malmø og Lubecks borger arrangerede krigen: hyrede Christoffer af Oldenrug til at fører krigen mod den danske rigsmagt.
• Christian III vinder krigen.

Adelsvældet

1536 - 1660

• Perioden efter 1536, hvor adelens magt dominerede frem til 1660 (enevælde).

Reformationen i Danmark

1536

Reformationen angiver overgangen fra katolicisme til protestantisme i Nordeuropa.

Reformationen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland , hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik af den katolske kirkes afladspraksis med sine 95 teser, som han efter sigende slog op på Wittenberg Slotskirkes kirkedør. Allerede samme år udtrykte Poul Helgesen i Danmark stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.

  • 1517: Martin Luther startet sit oprør m den katolske kirke = reformationen.
  • 1520: danske præster uddannet hos Luther i Wittenberg - prædike efter hans tanker.
  • = kritiserede kirkens rigdom og verdslige magt, sagde at sjælens frelse ikke blev vundet ved gode gerninger eller ved kirkens formidling, men ved Guds nåde. De afvise helgendyrkelse, klostervæsen, cølibat, skærsild, afladshandel og sjælemesser.
  • Katolske biskopper i rigrådet - ønskede præsterne arresteret - men Frederik I gad dem tiladelse til at prædike.
  • 1534-1536: borgerkrig - rigsrådet ville ikke indsætte ny konge, da Christian (tronfølgeren) var lutheraner.
  • Alliance mellem Malmøs og rige Lubecks borger - ville befri Christian II og sætte ham på tronen. *1536: gejstligheden mistede sine privilegier.

Svenskekrig: den første Karl Gustav-krig

1557 - 1558

Svenskekrige:

  • Frederik III (1648-1670): revanche mod svenskerne - da Karl Gustav 10. var optaget af krig i Polen.
  • 1657-58: med 6000 svenske ryttere og 2.500 fodfolk - Karl Gustav gik over isen på lillebælt til langeland og lolland.
  • Panik i KBH - indledte fredsforhandlinger = DK afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen, Trondheim len i Norge og Bornholm.
  • Karl-Gustav fortrød han ikke havde havde erobret hele DK-NE = besatte igen hele landet og belejrede KBH i 22 måneder.
  • 1659: hollandsk flåde bragte forsyninger til byen, polske og tyske allierede smed svenskerne ud af Jylland, dansk-hollandske styrker generobrede Fyn.
  • 1660: Karl Gustav dør = sluttet fred : provinserne øst for øresund forblev tabt mens trondheim len og Bornholm igen blev dansk.
  • Befolkningstallet i 1660 : 20% mindre end i 1645 pga. krigene + pestepidemi.
  • Enkelte steder: grupper af partisanere eller snaphaner = der bekæmpede svenske besættelses tropper f.eks. gøngehøvdingen, Svend Paulsen.
  • = mere populære hos regeringen i KBH end den brede befolkning der ramt af endnu hårdere repressalier.
  • Mere almindeligt at samarbejde med fjenden - værste kollaboratører blev straffet efter krigen.

Christian 4. konge af DK

1588 - 1648
  • Christian IV (1588-1648) inititivrig og handlekrftig dansk konge.
  • Husket som den sejrrige feltherre, som den omsorgsfulde konge for de svage, og som den konge der talte dansk (til forskel fra mange før og efter der talte tysk).
  • Før 1620erne havde alt lykkedes for CH4, men herefter ende alt i katastrofe.
  • Initiativ til at puste lys i dansk erhvervsliv - oprettede et handelskompagni (: ligsom hollænderne) f.eks. Det ostindiske Kompagni: en koloni i Indien.
  • Grundlagde nye byer: Christianshavn, Kristiansstad og Gluckstadt.
  • Rig statskasse brugt til hovedsagligt hof, hær og flåde.
  • = halvdelen af indtægterne kom fra krongodset (50% af landets jord), trediedel fra Øresundstolden (opkrævede fremmed skibe siden 1429), resten kom fra diverse skatter og afgifter.
  • CH4 var bemærket for at drikke meget - og han gik sidst under bordet!
  • Stor appetit for kvinder - fik mange børn også med andre end hans kone.
  • = Da hans første dronning dør, gifter han sig med en 17 årig adels-frøken, Kirsten Munk: de fik 12 børn på 12 år.
  • Pga. indblandelse i 30-års krigen, hvor kongen mistede det ene øje samt krigen, krævede han ekstra skatter fra befolkningen: de havde svært ved at betale.
  • Kongens erhvervsfortagener kunne helle ikker løbe rundt.
  • 1629 - Kirsten Munk afvise CH4 - spærrede bogstavligtalt døren til sovekammeret.
  • = forviste hende til et gods i jylland.
  • 1648 - døde den 70 årige konge på Rosenborg slot.

Pestepedimi

1654 - 1655
  • 1654: København ramt af voldsom pestepidemi = fra besætning på Hollandsk skib.
  • Smittede: høj feber, hovedpine, bylder og kirtlerne under armhulerne svulmede op.
  • Efter 4-5 dage = død.
  • Folk der kunne flygtede: kongen og hoffet til Kolding, og senere til Slesvig.
  • Lægerne var magtesløse.
  • Standse smitten - isolere de syge, brænde de afdødes tøj "lade ryge med tjære, enebær, malurt eller andet deslige".
  • I løbet af sommeren : 10.000 død (1/3 af befolkningen i kbh).
  • Først vinterkulden dæmpede pesten.
  • Epidemierne forsatte med års mellemrum - efter 1711 har epidemierne været få og ikke så katastrofale.
  • Begrundet pesten: svækket ernæringsforhold eller koldere klima
  • = dengang begrundede den strengt ortodokse lutherske kristendom: guds straf over menneskenes dårligdom og syndige levned.
  • Nye love: præsten skulle kontrollere at folk ikke misbrugte helligdage m.m.
  • Ulkart hvorfor store epidemier stoppede efter 1711?!

Enevælde (kongelov = arverige)

1660 - 1720
  • 1648: Frederik III blev konge - måtte underskrive en håndfæstning = gav rigsrådet og højadelen større magt end aldrig før (på papiret: virkeligheden var anderledes).
  • Adelen - forgældet + opfattelse at adelen havde svigtet under krigen 1657-60.
  • 1660: stænderforsamling på KHBs slot - med ca. 200 mennesker der bestod af adelige, gejstlige og borgere (bønderne ikke inviteret).
  • Staten: store lån pga. krigen - diskutere hvordan yderligere skatter fra befolkningen skulle tilbagebetale disse lån.
  • Gejstlige + borgere - ønskede at alle stænder skulle betale på lige vilkår - men adelen ville ikke opgive sin skattefrihed.
  • For at presse adelen + få kongens sympati - forslog de ikke adelige at man skulle gøre kongemagten arvelig.
  • = rigsrådet miste sin magt til at vælge en konge og påtvinge ham en håndfæstning.
  • Kongen var med på ideen.
  • D. 13 oktober - ved en højtidlig cermoni på KBH slot overdrog stænderne arveregeringen til Frederik III.
  • Håndfæstningen nu ude af kraft - kongens sejl pillet af.
    • - lavede af kongen med hans rådgivere - stænderne overlod kongen enevældig magt.
  • Alle stænder-deputerede skrev under.
  • 1665: kongeloven fædiggjordt - kongen kun ansvarlig over for gud med alt myndighed i sin hånd.
  • Kun 3 indskrænkninger = opretholde den lutherske kirke, måtte ikke dele riget og ikke ophæve kongeloven.
    • 1849 blev enevælden afskaffet med grundlovens vedtagelse

Industrialiseringens følger og socialismens opståen

1848 - 1924

Ideologi: Socialisme: 1848 Marx: Det kommunistiske Manifest

Slaget på Fælleden 5. maj 1872 markerede socialismens fremkomst i DK. Opstod fordi Louis Pio ifm. murerstrejke opfordrer til fællesmøde på fælleden.

Arbejderbevægelsen får en politisk gren i form af Socialdemokratiet, stiftes i 1876.
Derudover er den faglige gren med fagforeninger vigtig i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår for arbejderne. Arbejderbevægelsen opretter desuden sygekasser, arbejdsløshedskasser mm.

1899: Septemberforliget mellem den nationale arbejdsgiverorganisation og fagforening.

1884: første to socialdemokrater vælges til folketinget

1924: socialdemokratiet danner regering for første gang

Den Anden industrielle revolution (industrialiseringen)

1870 - 1950

Industrialiseringsprocessen i det øvrige Vesteuropa og i USA efter 1870 er blevet kaldt den anden industrielle revolution.
Ideologier/vigtige strømninger: økonomisk liberalisme

Slut 1700-tallet: landboreformerne med bla. stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen og overgang fra fæste til selveje ændrer arbejdsmetoder i landbruget samt opløser landsbyfællesskabet

1870’erne: pga. billigt korn fra Amerika og Rusland omstiller dansk landbrug sig fra at producere korn til animalske produkter (smør og bacon), førte til andelsbevægelsen

Landbrugets behov for maskiner mv. var ’lokomotiv’ for industrialiseringen i byerne.

1890’erne voksede antal arbejdere i byerne til det dobbelte (Urbanisering hvor fattige arbejdsløse landarbejdere tager byen for at finde arbejde. Nogle udvandrede til USA)

1890 til 1914 steg værdien af industriproduktionen til det tredobbelte

Transportrevolution, dvs. skibe, havne og jernbaner bygges/udbygges fra midt 1800-talleti og kan fragte råvarer og færdigproducerede varer rundt i landet og fremmede industriel produktion

Europas historie

Den antikke verden

0800 bc - 500

Græsk: Arkaisk tid

720 bc - 480 bc

orientaliserende (ca. 720-625)
arkaisk (ca. 625-480)

Tidligeste spor af bydannelse

600 bc - 500 bc

Romerske republik

500 bc - 30 bc

Fra bystat til forbundsfæller

500 bc - 270 bc

Fra en bystat, Rom, til at Rom har underlagt sig hele Italien som forbundsfæller: traktator, del-og-herske!

Pligt til:
- afstå jord til romerske borgere.
- stille soldater hvis romere forlangte det.
- følge Roms udenrigspolitik

Imperialisme:
- et land beherske andet land.

Græsk: Klassisk tid

480 bc - 323 bc

400-tallet (ofte 507-404) (fra demokratiets indførelse i Athen til afslutningen af Den Peloponnesiske Krig)

300-tallet (ofte 403-323) (fra demokratiets genindførelse i Athen til Alexander den Stores død)

Alexander Den Stores død

0323 bc - 0322 bc

Resulterede i en række nye statsdannelser i den østlige del af middelhavsområdet.

Der opstod 3 riger: Ptolemæerriget, Seleukideriget og Makedonien. (=blandingskultur: Hellenismen)

Græsk: Hellenistisk tid (323-31 f.Kr.)

323 bc - 031 ac

Grækenland bliver romersk provins

197 bc - 146 bc

Værnepligtig bondesoldat - professionel soldat!

100 bc - 30 bc

Får jord i pension

Cæsar dræbt

44 bc - 43 bc

Octavian vinder borgerkrig

31 bc - 30 bc
  • Kejser Augustus

Borgerkrig

30 bc - 0 bc

I kejser dømmet

Kristne blev forfulgt

0 bc - 313

Under konstantin den store blev kristendommen officielt tolereret og forfølgelserne ophørte.

Augustus vælger at fastholde Rhingrænsen gennem Europa

0009 ac

Afgørende kulturgrænse trukket ned gennem Europa.

Måske det vigtigeste årstal i Europas tidlige historie.

Folkevandring

300 - 500

Germanske stammer presser rige nordfra.

Kristendom: statsreligion - udbredt i meste af Europa

380 - 1000

År 380: Kristendommen: officielle og statsbærende religion- Af kejser Theodosius.

År 1000: Det meste af Europa blevet kristent?
• Her blev bl.a Normandiet kristnet; 950 blev Bøhmen (tyskland) kristnet: årtier senere Jællinge kristnet.

Romerriget deles

395 - 396
  • Vest: Romerkirke - pave.

  • Øst: østlige kristne kirke, ledes af patriark i konstantinopel

Romerigets endelige fald

476

Skete da den sidste vestromerske kejser blev afsat af en germansk hærfører.

  • Romerkirken indgår alliancer med germanere nord for alperne.
  • Germanere syd for alper var arianere = Jesus er ikke guddommelig.

Økonomisk fremgang + polarisering

1540 - 1640
  • 1540-1640 - økonomisk optur i hele Europa = pga. opdagelsen af Amerika og søvejen til Asien.
  • Stigende befolkningstal = stigende efterspørgelse på danske eksport vare: korn + stude = stigende priser (inflation).
  • Udvikling top-dollar for godsejerne - men røv&nøgler for dårligt stillede f.eks. jordløse husmænd, landarbejder og lønarbejdere i byerne.
  • = ramt af prisstigningerne + samfundet kunne ikke beskæftige den voksender befolkning.
  • Katolske tid - klostrenes arbejde at hjælpe de fattige m efter reformationen overgik klostrene til byrådet = svages forhold blev forringet.

Enevælde i Europa

1600 - 1700
  • Ideologier/vigtige strømninger: enevælde og oplysningstid.

OPLYST ENEVÆLDE: i 1700-tallet blev enevælde præget af oplysningstiden, og enevælde gik fra absolut enevælde (med fokus på kongen, befolkningen var undersåtter) til oplyst enevælde (med fokus på staten, hvor kongen var statens første tjener og befolkningen blev borgere)

30-års krigen

1618 - 1648

Kostede op mod halvdelen af indbyggerne i det tyske område livet.

Krigen sluttede i 1648 med den Westfalske fred.

Karakteristisk for 1700 tallets krige op til revolutionskrigene i 1790'erne var, at de imodsætning til krigene før og efter var forholdsvis ublodige og i meget ringe grad gik ud over civilbefolkningen. Dette bidrog til en optimistisk følelse af at leve i fredelige og mere humane tider.

Oplysningstiden

1690 - 1800

Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke.

Den industrielle revolution

1750 - 1830

I storbritannien

Den franske revolution

1789 - 1799

Ideologier: Politisk liberalisme, menneskerettigheder og konservatisme.

Er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-99, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.


Konservatisme i DK:

1866-grundlov: sikrede reelt
konservativt flertal i landstinget

1866-1894/1901: forfatningskampen:

1872 får bønderne i Forenede Venstre flertal i Folketinget, men da kongen ifølge grundloven skal udpege regeringen, så udpeger han fortsat godsejerne i Højre

Estrup i spidsen for Højreregeringer under forfatningskampen som styrer via provisoriske love.
1894 bliver Estrup presset til at gå af

1901 indføres parlamentarisme: dvs. der må ikke være et flertal i folketinget imod regeringen. Det betyder reelt at de konservative godsejere og rigere borgerskab mister magten til bønderne i Venstre

1915 stiftes det Konservative Folkeparti af mere progressive og demokratisk indstillede godsejere og borgere.

Frankrig krig mod Østrig og Preussen

1792 - 1793

og året efter mod Holland, England og Spanien.

Verdens historie

Grækenland

750 bc - 300 bc

Romerriget

500 bc - 500

Europæisk middelalder

500 - 1500

Definition af middelalderen

  • År 500-1500 i vest europæisk historie.
  • 500-1000 tidlige middelalder, 1000-1250 højmiddelalder, 1250-1500 senmiddelalder.
  • Kirken = samlingspunkt.
  • Ledelsen var hos Paven i ROM = kaldt Romerkirken.
  • Patriarken af Konstantinopel (græsk ortodokse) - anden kristen kirkeorganisation.
  • 1054 = åbent brud mellem kirker, bandlyste hinanden.
  • Jøder: eneste gruppe uden for kirkeligt fælleskab og dermed uden borgeret - lov til at praktisere tro.

Columbus opdager Amerika

1492 - 1493

1492: sejler fra Palos - efter 3 måneder – rammer Bahamas

1507: Amerika – opkaldt efter Americo Vespucci

Den amerikanske revolution (:uafhængighedskrigen)

1775 - 1783

Ideologier og vigtige strømninger i tiden:
- Politisk liberalisme
- Menneskerettigheder

De amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik

  1. Hvordan forløber Uafhængighedskrigen?
    ● Krigen var langvarig: begge parter (amerikanerne >< englænderne) var stærke på hver deres felt.

    ● 1783: Yorktown i Virginia - afgjort da franskmændene kom amerikanerne til hjælp.
    ● 1783: fred i Versailles - england anerkendte de 13 staters selvstændighed.

  2. Hvilke tanker bygger Uafhængighedserklæringen på?
    ● Kolonierne → skifter side
    ● retfærdiggørelse af kolonisternes oprør
    ● uafhængige kolonier
    ● Frihed


Liberalisme i DK:

1842: Orla Lehmann, nationalliberale leder, tale om Danmark til Ejderen. Nationalliberale borgere samarbejdede med bønderne som ønskede liberalisme og bondefrigørelse. Sammen udgjorde de den største del af befolkningen, så der var stor opbakning til det nationalliberale ønske om at Slesvig skulle indlemmes i Kongeriget Danmark.

Helstaten bestod af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Tysksindede holdt fast på mange hundrede år gamle løfte fra dansk konge om at Slesvig og Holsten er for evig udelt

1846: Orla Lehmann kræver fri forfatning for Danmark og Slesvig

  1. marts 1848: slesvig-holstenere vil lave forfatning for Slesvig-Holsten og søge om optagelse i det Tyske Forbund

  2. marts 1848 gik stor folkemængde sammen med borgerrepræsentationen til Frederik 7. med kravet om en fri forfatning. Kongen gav efter og enevælde var afskaffet!

Den nye forfatning skulle ifølge de indflydelsesrige nationalliberale gælde både for Danmark og Slesvig

1849: grundloven

1848-1850: Treårskrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten som støttes af Preussen, stormagter presser fredsaftale igennem hvor Danmark forpligter sig til ikke at lave en forfatning for både kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

1863 udarbejder danskerne alligevel ny forfatning for både DK og Slesvig – fører til 1864-krigen med Tyskland, hvor DK mister hele Slesvig (og Holsten)

1857: lov om næringsfrihed

Slavernes frigivelse

1792 - 1890

Selv om Danmark-Norge som den første stat i 1792 (men først med virkning fra 1803) forbød den transatlantiske handel med slaver, blev selve slaveriet opretholdt; også efter briternes ophævelse heraf i 1833. Presset for slavernes frigivelse voksede imidlertid, og i 1847 bestemtes det, at alle børn af slaver fra 1859 skulle fødes frie. Dette hjalp imidlertid ikke, og i juli 1848 undlod generalguvernør Peter von Scholten (1784-1854) at bekæmpe et begyndende slaveoprør ved Frederikssted på Sankt Croix. I stedet erklærede han uden forudgående konsultation med København slaverne for frie.

1890 fik man en international traktat vendt mod slavehandel

Imperialismens tidsalder

1870 - 1914
  1. Hvornår er imperialismens tidsalder og hvem er hovedaktørerne?

a. Den varede fra 1870 – 1914 (første verdenskrig)
b. Hovedaktører: europæiske stormagter dvs. Storbritannien, Frankrig og Tyskland (til dels USA og Japan, men de hold sig til deres geografiske interessesfære).

  1. Hvordan var imperialismen forskellig fra tidligere tiders kolonisering?

a. Fordi man denne gang fokuserede på at skabe en ”overhøjhed” og havde væsentlig flere ressourcer til rådighed efter den industrielle revolution, f.eks. telegrafen, toget og dampskibe.
b. Tidligere søgte mand land = skatter = penge, men nu søgte man at etablere mere velfungerende kolonier, de skule kunne fungere i sig selv.

Religions historie

Jesus fødsel

0 bc - 0001 ac

Muhammed får sin første åbenbaring

610 - 611

• Muhammed godtog; jøderne tidligere havde modtaget moseloven, men først igennem ham selv, at Guds vilje åbenbaret i sit fulde omfang.
• Muhammed: Islam identisk med den religion, Gud åbenbaret i sin pagt med Abraham
(:1st israelitiske patriarker) = yngste og mere oprindelig end jødedommen.

"Det store skisma"

1054 - 1055
  • De to kirkers ledere bandlyser hinanden.

• Filip 4. Af Frankrig i start af 1300-tallet – konflikt med pave Bonifacius 8. – dør til sidst.
• Franske konge flytter pavestol fra Rom til Avignon i Sydfrankrig.
• Få år senere flytter pavestol til Rom igen.
• ”Det store skism”: konflikt igen: 1378-1417 – to paver, en i Rom, en i Avignon.
• 1417 valgtes en fælles pave og det store skisme var slut.