Historie Tidslinje

orientaliserende (ca. 720-625)
arkaisk (ca. 625-480)

Fra en bystat, Rom, til at Rom har underlagt sig hele Italien som forbundsfæller: traktator, del-og-herske!

Pligt til:
- afstå jord til romerske borgere.
- stille soldater hvis romere forlangte det.
- følge Roms udenrigspolitik

Imperialisme:
- et land beherske andet land.

400-tallet (ofte 507-404) (fra demokratiets indførelse i Athen til afslutningen af Den Peloponnesiske Krig)

300-tallet (ofte 403-323) (fra demokratiets genindførelse i Athen til Alexander den Stores død)

Resulterede i en række nye statsdannelser i den østlige del af middelhavsområdet.

Der opstod 3 riger: Ptolemæerriget, Seleukideriget og Makedonien. (=blandingskultur: Hellenismen)

Får jord i pension

• Kejser Augustus

I kejser dømmet

Under konstantin den store blev kristendommen officielt tolereret og forfølgelserne ophørte.

Afgørende kulturgrænse trukket ned gennem Europa.

Måske det vigtigeste årstal i Europas tidlige historie.

Germanske stammer presser rige nordfra.

År 380: Kristendommen: officielle og statsbærende religion- Af kejser Theodosius.

År 1000: Det meste af Europa blevet kristent?
• Her blev bl.a Normandiet kristnet; 950 blev Bøhmen (tyskland) kristnet: årtier senere Jællinge kristnet.

• Vest: Romerkirke - pave.

• Øst: østlige kristne kirke, ledes af patriark i konstantinopel

Skete da den sidste vestromerske kejser blev afsat af en germansk hærfører.

• Romerkirken indgår alliancer med germanere nord for alperne.
• Germanere syd for alper var arianere = Jesus er ikke guddommelig.

• 1540-1640 - økonomisk optur i hele Europa = pga. opdagelsen af Amerika og søvejen til Asien.
• Stigende befolkningstal = stigende efterspørgelse på danske eksport vare: korn + stude = stigende priser (inflation).
• Udvikling top-dollar for godsejerne - men røv&nøgler for dårligt stillede f.eks. jordløse husmænd, landarbejder og lønarbejdere i byerne.
• = ramt af prisstigningerne + samfundet kunne ikke beskæftige den voksender befolkning.
• Katolske tid - klostrenes arbejde at hjælpe de fattige m efter reformationen overgik klostrene til byrådet = svages forhold blev forringet.

• Ideologier/vigtige strømninger: enevælde og oplysningstid.

OPLYST ENEVÆLDE: i 1700-tallet blev enevælde præget af oplysningstiden, og enevælde gik fra absolut enevælde (med fokus på kongen, befolkningen var undersåtter) til oplyst enevælde (med fokus på staten, hvor kongen var statens første tjener og befolkningen blev borgere)

Kostede op mod halvdelen af indbyggerne i det tyske område livet.

Krigen sluttede i 1648 med den Westfalske fred.

Karakteristisk for 1700 tallets krige op til revolutionskrigene i 1790'erne var, at de imodsætning til krigene før og efter var forholdsvis ublodige og i meget ringe grad gik ud over civilbefolkningen. Dette bidrog til en optimistisk følelse af at leve i fredelige og mere humane tider.

Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke.

I storbritannien

Ideologier: Politisk liberalisme, menneskerettigheder og konservatisme.

Er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-99, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Konservatisme i DK:

1866-grundlov: sikrede reelt
konservativt flertal i landstinget

1866-1894/1901: forfatningskampen:

1872 får bønderne i Forenede Venstre flertal i Folketinget, men da kongen ifølge grundloven skal udpege regeringen, så udpeger han fortsat godsejerne i Højre

Estrup i spidsen for Højreregeringer under forfatningskampen som styrer via provisoriske love.
1894 bliver Estrup presset til at gå af

1901 indføres parlamentarisme: dvs. der må ikke være et flertal i folketinget imod regeringen. Det betyder reelt at de konservative godsejere og rigere borgerskab mister magten til bønderne i Venstre

1915 stiftes det Konservative Folkeparti af mere progressive og demokratisk indstillede godsejere og borgere.

og året efter mod Holland, England og Spanien.

Definition af middelalderen

• År 500-1500 i vest europæisk historie.
• 500-1000 tidlige middelalder, 1000-1250 højmiddelalder, 1250-1500 senmiddelalder.
• Kirken = samlingspunkt.
• Ledelsen var hos Paven i ROM = kaldt Romerkirken.
• Patriarken af Konstantinopel (græsk ortodokse) - anden kristen kirkeorganisation.
• 1054 = åbent brud mellem kirker, bandlyste hinanden.
• Jøder: eneste gruppe uden for kirkeligt fælleskab og dermed uden borgeret - lov til at praktisere tro.

1492: sejler fra Palos - efter 3 måneder – rammer Bahamas

1507: Amerika – opkaldt efter Americo Vespucci

Ideologier og vigtige strømninger i tiden:
- Politisk liberalisme
- Menneskerettigheder

De amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik

1. Hvordan forløber Uafhængighedskrigen?
   ● Krigen var langvarig: begge parter (amerikanerne >< englænderne) var stærke på hver deres felt.
   
   ● 1783: Yorktown i Virginia - afgjort da franskmændene kom amerikanerne til hjælp.
   ● 1783: fred i Versailles - england anerkendte de 13 staters selvstændighed.

2. Hvilke tanker bygger Uafhængighedserklæringen på?
   ● Kolonierne → skifter side
   ● retfærdiggørelse af kolonisternes oprør
   ● uafhængige kolonier
   ● Frihed

Liberalisme i DK:

1842: Orla Lehmann, nationalliberale leder, tale om Danmark til Ejderen. Nationalliberale borgere samarbejdede med bønderne som ønskede liberalisme og bondefrigørelse. Sammen udgjorde de den største del af befolkningen, så der var stor opbakning til det nationalliberale ønske om at Slesvig skulle indlemmes i Kongeriget Danmark.

Helstaten bestod af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Tysksindede holdt fast på mange hundrede år gamle løfte fra dansk konge om at Slesvig og Holsten er for evig udelt

1846: Orla Lehmann kræver fri forfatning for Danmark og Slesvig

1. marts 1848: slesvig-holstenere vil lave forfatning for Slesvig-Holsten og søge om optagelse i det Tyske Forbund

2. marts 1848 gik stor folkemængde sammen med borgerrepræsentationen til Frederik 7. med kravet om en fri forfatning. Kongen gav efter og enevælde var afskaffet!

Den nye forfatning skulle ifølge de indflydelsesrige nationalliberale gælde både for Danmark og Slesvig

1849: grundloven

1848-1850: Treårskrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten som støttes af Preussen, stormagter presser fredsaftale igennem hvor Danmark forpligter sig til ikke at lave en forfatning for både kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

1863 udarbejder danskerne alligevel ny forfatning for både DK og Slesvig – fører til 1864-krigen med Tyskland, hvor DK mister hele Slesvig (og Holsten)

1857: lov om næringsfrihed

Selv om Danmark-Norge som den første stat i 1792 (men først med virkning fra 1803) forbød den transatlantiske handel med slaver, blev selve slaveriet opretholdt; også efter briternes ophævelse heraf i 1833. Presset for slavernes frigivelse voksede imidlertid, og i 1847 bestemtes det, at alle børn af slaver fra 1859 skulle fødes frie. Dette hjalp imidlertid ikke, og i juli 1848 undlod generalguvernør Peter von Scholten (1784-1854) at bekæmpe et begyndende slaveoprør ved Frederikssted på Sankt Croix. I stedet erklærede han uden forudgående konsultation med København slaverne for frie.

1890 fik man en international traktat vendt mod slavehandel

1. Hvornår er imperialismens tidsalder og hvem er hovedaktørerne?

a. Den varede fra 1870 – 1914 (første verdenskrig)
b. Hovedaktører: europæiske stormagter dvs. Storbritannien, Frankrig og Tyskland (til dels USA og Japan, men de hold sig til deres geografiske interessesfære).

1. Hvordan var imperialismen forskellig fra tidligere tiders kolonisering?

a. Fordi man denne gang fokuserede på at skabe en ”overhøjhed” og havde væsentlig flere ressourcer til rådighed efter den industrielle revolution, f.eks. telegrafen, toget og dampskibe.
b. Tidligere søgte mand land = skatter = penge, men nu søgte man at etablere mere velfungerende kolonier, de skule kunne fungere i sig selv.

• Muhammed godtog; jøderne tidligere havde modtaget moseloven, men først igennem ham selv, at Guds vilje åbenbaret i sit fulde omfang.
• Muhammed: Islam identisk med den religion, Gud åbenbaret i sin pagt med Abraham
(:1st israelitiske patriarker) = yngste og mere oprindelig end jødedommen.

• De to kirkers ledere bandlyser hinanden.

• Filip 4. Af Frankrig i start af 1300-tallet – konflikt med pave Bonifacius 8. – dør til sidst.
• Franske konge flytter pavestol fra Rom til Avignon i Sydfrankrig.
• Få år senere flytter pavestol til Rom igen.
• ”Det store skism”: konflikt igen: 1378-1417 – to paver, en i Rom, en i Avignon.
• 1417 valgtes en fælles pave og det store skisme var slut.