Historisk overblik

Kongerækken

Christian I

1448 - 05/21/1481

Som den første af den oldenborgske slægt valgtes han til dansk konge efter at have ægtet den barnløse Christoffer af Bayerns 18-årige enke, Dorothea af Brandenburg.

Hans

1482 - 02/20/1513

Efter et sejrrigt felttog i Sverige lykkedes det ham i 1497 at genoprette Kalmar-unionen, der i faderens tid var gået delvis i opløsning; men et katastrofalt nederlag 1500 i Ditmarsken og voksende stridigheder i hertugdømmerne svækkede hans greb om unionsmagten.
Kongens sidste regeringsår var en forgæves kamp for at genvinde den.

Christian II

02/20/1513 - 1523

Efter en sejrrig krig lykkedes det ham 1520 at tvinge Sverige tilbage i Unionen; men det efterfølgende "Stockholmske Blodbad" udløste en svensk opstand, der fra 1523 fik Kalmar-unionen endeligt i opløsning.
Samme år gjorde også den danske højadel oprør, og kongen måtte flygte til udlandet.
Under et forsøg på at tilbageerobre riget blev han 1531 pågrebet og indsat som livsfange på Sønderborg Slot.
I 1549 overførtes han til Kalundborg, hvor han levede i mild internering indtil sin død.

Frederik I

1523 - 04/10/1533

Som broder til Hans var Frederik hertug af Slesvig og Holsten, men valgtes 1523 til konge i stedet for den fordrevne Christian II.
I modsætning til nevøen tog Frederik I udstrakt hensyn til højadelens interesser. Hans regeringstid blev stærkt præget af reformationsrøret.
Hans død i 1533 udløste Grevefejden, der sluttede med Reformationens indførelse i Danmark i 1536.

Christian III

1534 - 01/01/1559

Den lutheransk sindede hertug Christian måtte under Grevefejden erobre sit rige med sværd i hånd mod de kræfter, der ønskede Christian II genindsat.

Frederik II

01/01/1559 - 04/04/1588

Hans regeringstid blev stærkt præget af det voksende modsætningsforhold til Vasa-tidens Sverige og den skærpede religionskamp i Europa.
Konflikten med Sverige kulminerede i Den nordiske Syvårskrig 1563-70, der dog ikke bragte nogen egentlig afklaring.
Krigen tvang kongen til store forhøjelser af Øresundstolden, der opkrævedes ved hans nye, stærke fæstning, Kronborg, ved indsejlingen til Øresund.

Christian IV

04/04/1588 - 02/28/1648

Kongens regeringstid blev stærkt præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i Trediveårskrigen 1618-48.
Danmarks aktive deltagelse i denne konflikt og kongens nederlag ved Lutter am Barenberg 1626 til den katolske modstander blev begyndelsen til den nedgang og krise-stemning, der kom til at sætte sit tydelige præg på resten af hans regeringstid.

Frederik III

02/28/1648 - 02/09/1670

Som næstældste søn af Christian IV kom han først efter den udvalgte Prins Christians død i 1647 i betragtning som tronfølger.
Ved kongevalget i 1648 måtte han underskrive en overordentlig streng hånd-fæstning; men med stor taktisk dygtighed lykkedes det ham alligevel i 1660 at få afskaffet det gamle valgkongedømme til fordel for et arveligt, enevældigt styre, der bestod indtil 1848.

Christian V

02/09/1670 - 08/25/1699

Gennem en lang række grundlæggende reformer i finansvæsen, forvaltningssystem og retsvæsen i første halvdel af regeringstiden konsoliderede han det enevældige styre efter Statsomvæltningen 1660.
Christian V forstod at forene værdigheden som enevældig monark med en jævn folkelig fremtræden, hvilket gjorde ham til en af de mest folkekære monarker i den enevældige kongerække.

Frederik IV

08/25/1699 - 10/12/1730

I Frederik IV's regeringstid udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige, Den store nordiske Krig 1709-20.
Det uafgjorte udfald førte til endelig opgivelse af håbet om generobring af Skåne-landene; men til gengæld betød krigen en styrkelse af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling.
I kraft af sin samvittighedsfulde varetagelse af regeringsforretningerne kom Frederik IV tæt på at realisere Kongelovens ideal om kongelig personlig enevælde.

Christian VI

10/12/1730 - 08/06/1746

Kongen var den første i den oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke var i krig.
Til gengæld var tiden præget af en svær økonomisk krise, der dog ikke forhindrede opførelsen af Christiansborg.
Den stærkt religiøse konge indførte 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han 1736 indførte konfirmationen med obligatorisk konfirmationsforberedelse.

Frederik V

08/06/1746 - 01/14/1766

Kongens regeringstid var, i lighed med faderens, en fredsperiode. Økonomisk var det tillige en fremgangstid, hvilket bl.a. gav sig udtryk i udvidelse af København med Frederiksstaden med de fire Amalienborg-palæer som centrum.
Gennem hele regeringen støttede kongen sig til dygtige ministre som overhofmarskal A. G. Moltke og udenrigsminister J. H. E. Bernstorff, der med sikker sans for statens tarv varetog de daglige regeringsforretninger.

Christian VII

01/14/1766 - 03/13/1808

Regeringstiden faldt sammen med en af de mest urolige perioder i Europas historie, revolutionstiden og Napoleonskrigene.
Kongen var et sart og nervøst gemyt, og en uhensigtsmæssig opdragelse medførte, at han udviklede kronisk skizofreni.
I den syge konges sted varetoges regeringen af stærke personligheder i hans omgivelser, først af livlægen J. F. Struensee og efter dennes fald i 1772 af geheime-statsminister Ove Høegh-Guldberg.
Fra 1784 var kronprins Frederik (VI) reelt kongemagtens legitime repræsentant.

Frederik VI

03/13/1808 - 12/03/1839

Som kronprins støttede han helhjertet de store landboreformer i 1780erne, der førte Danmark ind i den moderne tid.
Storpolitisk var det en svær tid. Slaget på Reden 1801, bombardementet at København 1807 og tabet af flåden var svære slag.
Også statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814 trak dybe spor; men kongens omsorg for sit folk bevirkede, at han nød stor folkelig respekt og fremstod som en elsket landsfader.

Christian VIII

12/03/1839 - 01/20/1848

Kongen var en velbegavet skønånd med stor interesse for kunst og videnskab; men hans korte regeringstid blev stærkt præget af de nationale og liberale strømninger, der kort efter hans død førte til en demokratisk forfatning.

Frederik VII

01/20/1848 - 11/15/1863

Christian VIII's eneste søn, den barnløse Frederik VII, blev den sidste oldenborger på den danske trone.
Kongens regeringstid blev stærkt præget af det voksende modsætningsforhold til Tyskland.
I eftertiden huskes han dog især som giveren af den demokratiske grundlov 1849, hvilket allerede i samtiden gav ham tilnavnet "Frederik Folkekær".
Ved hans død gik tronen over til den glücksborgske sideline af kongeslægten.

Christian IX

11/15/1863 - 01/29/1906

Den første konge af den glücksborgske linie på den danske trone.
Christian IX tiltrådte regeringen umiddelbart inden krigen og det påfølgende nederlag i 1864.
Hans regeringstid faldt sammen med den forbitrede forfatningskamp, der fulgte af ydmygelsen i 1864.
Trods langvarig modstand mod gennemførelse af Systemskiftet udviklede kongen i sine sidste regeringsår et harmonisk samarbejde med de skiftende venstreregeringer.

Frederik VIII

01/29/1906 - 05/14/1912

Frederik VIII var 62 år gammel, da han overtog tronen efter sin afdøde fader.
Hans regeringstid blev derfor forholdsvis kort, men faldt til gengæld sammen med en kritisk periode i landets historie.
Udadtil skulle Danmark forsøge at finde sin plads i den hastigt optrækkende konflikt mellem stormagterne, og indadtil skulle det politiske liv tilpasse sig de nye magtforhold og parlamentariske former efter Systemskiftet i 1901.
I begge disse henseender var den demokratisk sindede konge en aktiv og vidende medspiller indtil sin pludselige død i 1912.

Christian X

05/14/1912 - 04/20/1947

Kongens lange regeringstid indrammedes af de to verdenskrige, der på afgørende punkter ændrede Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation.
Den fik desuden sit særlige præg af den store verdenskrise i 1930'erne, der vendte op og ned på tilvante strukturer og forestillinger.
I denne voldsomme forandringsproces formåede Kongen at fastholde og udbygge sin position som nationalt samlingsmærke, hvilket især fandt synligt udtryk i forbindelse med Sønderjyllands genforening i 1920 og i de mørke år under den tyske besættelse 1940-45.

Frederik IX

04/20/1947 - 01/14/1972

Frederik IX's regeringstid var sammenfaldende med opgivelsen af den traditionelle neutralitetspolitik til fordel for NATO-medlemskabet og den samtidige opbygning af den danske velfærdsstat – begge dele resultat af erfaringerne fra verdenskrigene og 1930'ernes kriser.
Med sans for tidens krav gennemførte Kongen i takt dermed den nødvendige omstilling af monarkiet fra en fjern, ophøjet institution til et symbolsk udtryk for den standsudjævning og lighedstænkning, der var en følge af moderniseringen.
Frederik IX blev den første danske regent, der gennemførte en komplet uddannelse og senere tjeneste som søofficer.

Margrethe II

01/14/1972

Med vedtagelsen af Tronfølgeloven af 1953, blev der åbnet mulighed for kvindelig arvefølge, Prinsesse Margrethe blev derfor i en alder af 13 år tronfølger og efterfulgte sin fader på tronen ved dennes død i 1972.
Dronningen har i sin regeringstid videreført Frederik IX's arbejde med at modernisere monarkiet og åbne det ud mod omverdenen.

Danmark

Københavns Universitet

1479

Blev grundlagt af Christian I efter pavelig godkendelse.

Reformationen

1536

Efter den endelige sejr 1536 gennemførte Christian III med stor beslutsomhed Reformationen i den danske kirke, der i løbet af hans regeringstid omstøbtes til en evangelisk-luthersk kirke under kongens ledelse.

Slaget på Reden

04/02/1801

Københavns bombardement

09/02/1807 - 09/05/1807

Statsbankerot

01/05/1813

Fred efter Napoleonskrigene

01/14/1814

Danmark måtte afståelsen Norge til Sverige.

Grundloven

06/05/1849

Systemskiftet

07/24/1901

Systemskiftet er betegnelsen for overgangen fra kongevalgte regeringer til regeringer baseret på Folketingets flertal.

Kvinders stemmeret

06/05/1915

Danmark tilslutter sig EF

01/01/1973

Verden

Columbus opdager Amerika

10/12/1492

Columbus opdager Bahamas

Uafhængighedserklæringen (USA)

07/04/1776

Den Franske Revolution

06/17/1789 - 1799

Titanics forlis

14 april 1912

1. Verdenskrig

08/01/1914 - 11/11/1918

Krakket på Wall Street

10/29/1929

2. Verdenskrig

09/01/1939 - 09/02/1945

FN

10/24/1945

NATO

04/04/1949

Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA var med fra start.

Lehman Brothers' krak

09/15/2008