Islams tidslinje

Events

Profeten Muhammed fødes

571

Muhammed gifter sig med Khadija

595

Muhammed får sin første åbenbaring nær Mekka.

610

Muhammed prædiker i Mekka

610 - 622

Muhammed begynder at modtage åbenbaringer om Koranen

611

Muslimer udvandrer til Abessinien for at undgå forfølgelse

615

Kong Negus af Abessinien modtager dem venligt og konverterer til islam.

Abu Talibs og Khadijas død

619

Abu Talib (Muhammeds onkel)
Muhammed fik hurtigt en voksende meninghed, men mødte modstand fra Muhammeds egen klan (Quraysh-klanen), som afviste det monoteistiske budskab, forestillingen om dommedagen og de mange krav om sociale forandringer (f.eks kvinders status), som Muhammed gennem åbenbaringerne kom med.
Quraysh-klanen havde stærke æresrelaterede og økonomiske interesserer i at bevarer kuten omrking Kabaen (En kubeformet stenbygning som står i gården i den store moske i Mekka. Kabaen udgør den islamiske bederetning (qibla)).
Efter deres Abu Talibs og Khadijas død, som havde beskyttet Muhammed, blev vilkårene sværere.

Muhammed og hans følgere emigrerer til Yatrib

622

Grundet konfliktens eskalering
Udvandringen kaldes Hijra - begivinheden er så skældssættende, at den muslimske tidsregner starter her.
I Yatrib (senere Medina) byggede han den først måske. Det første mulsimske samfund blev grunlagt (Umma).

Muslimer overtager Mekka

624 - 630

Muslimer angriber med held karavaner fra Mekka ved Badr.
Muslimer lider nederlag til Mekka ved Uhud.
Muslimer indtager Mekka. Før islam var Kabaen det vigtigste af flere helligsteder på den arabiske halvø, hvor mange forskellige guder, bl.a. al-Lat, al-Manat og al-Uzza, blev dyrket. Ved muslimernes indtagelse af Mekka i 630 blev alle afgudsbilleder fjernet, og Kabaen blev indviet til helligsted for Allah.

Abu Bakr kalif

632 - 634

Muhammed dør, og Abu Bakr vælges som kalif - En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform.
Inden hans død afholder han sin berømte afskedsprædiken - maner til fællesksba mellem alle muslimer.
Frafaldskrigene genskaber loyaliteten over for islam .

De muslimske erobringer (Futuhat)

633 - 634

Muslimske hære erobrer den frugtbare halvmåne (Ægypten, Syrien, Palæstina, Mesopotamien), den nordafrikansk kyst og dele af det persiske og byzantiske rige.

Othman kalif

644 - 656

Othman får Koranen skrevet ned.

Ali kalif

656 - 661

Othman bliver myrdet, og Ali bliver den fjerde kalif.

Slaget ved Siffin

657

Mu'awiya, Syriens hersker, kræver kalifatet.

Umayyadernes kalifat

661 - 750

Ali bliver myrdet, og Mu'awiya bliver kalif. Dette indleder umayyadernes kalifat (661-750). Islam rykker mod vest hen over Nordafrika til Spanien, mod øst til Indien og mod nord til Samarkand.
Umayyader er mennesker, der tilhører stammen Banū Umayya indenfor den arabiske stammesammenslutning Quraysh. Pga. tilhørsforholdet til Quraysh kan umayyaderne kaldes qurayshitter.

Qairowan grundlægges

670

Qairowan (i det nuværende Tunesien) bliver grundlagt af Uqbah bin Nafi, Radi-Allahu anhu.

Begyndelsen på Shi'a sekten.

680

Uqbah bin Nafi, Radi-Allahu anhu, marcherer vestpå og gør krav på hele Afrika for islam. Husayns død bliver begyndelsen til Shi'at Ali ("Alis parti") eller Shi'a sekten.

Shiitterne skilles fra resten af ummah (det muslimske fællesskab).

680 - 690

Arabisk bliver officielt sprog

685 - 705

Abd al-Maliks regeringstid, hvor administrationen bliver centraliseret og arabisk bliver officielt sprog (i stedet for henholdsvis græsk og persisk). Udmøntning af arabiske mønter sættes i gang.

Byzantinerne flygter fra Carthago og muslimerne får fuldt herredømme over berbernes landområde.

689

Det muslimske rige når sin største udstrækning.

732

Udfaldet af slaget ved Tours forhindrer videre fremtrængen ind i Vesteuropa.

Abu l'Abbas bliver kalif i Iraq.

750

Muslimske arabere har skabt et mægtigt, islamisk rige i Mellemøsten.

Abbasidedynastiet

750 - 1258

Abbasidernes imperium blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.