Revolution i Danmark

Main

Optøjer i Paris

1830

Valgret til overklassen

1835

Stigende kritik af enevælden

1840

Christian d. 7. opgiver ikke enevælde

Slegsvig holstein

1840

Ismen vokser sig stærk

danske bønder prøver at løsrive sig fra staten

1845

danske bønder prøver at løsrive sig fra staten

Besejringen af Slesvig-holstein

1848 - 1850

Den tyske støtte medførte, at Preussen sendte tropper, der i sommeren 1848 besatte hele Jylland. Men snart indtrådte der i Preussen
som i andre lande en konservativ reaktion imod de liberale bevægelser,
og preusserne trak deres tropper hjem igen. Det betød, at de danske
tropper i juli 1850 kunne besejre slesvig-holstenerne i det blodige slag
på Isted hede nord for Slesvig.

Christian d. 8. dør

1848

Valg af folketinget

1849

I følge denne blev folketinget
valgt som efter juni-grundloven af 1849, mens landstingets 66 medlemmer skulle vælges efter helt nye principper. 12 medlemmer blev
udnævnt af kongen, dvs.. regeringen, og af resten blev den ene halvdel valgt af folketingsvælgerne, den anden af de højeste skatteydere.

Underskrivning af den Danske Grundlov

1849

I et halvt år diskuterede forsamlingen Monrads forfatningsudkast,
og den 5. juni 1849 kunne Frederik VII underskrive Danmarks Riges Grundlov

Novemberforfatningen

1863

I Danmark vedtog man i 1863 den såkaldte novemberforfatning,
der skulle gælde for både kongeriget og Slesvig

indrykkelse i Sydslesvig

1864

Da det ikke skete
straks, begyndte krigen, og preussiske og østrigske tropper rykkede
ind i Sydslesvig i januar 1864.

Den reviderende Grundlov

1866

Denne konservative drejning viste sig straks, da man efter krigen
skulle vedtage en ny forfatning for det indskrænkede rige. Resultatet
blev den reviderede grundlov af 1866.