Preceden

Untitled timeline

Main

Kongen fjernes fra Versaille

1789

Kongefamilien tvinges til at bo på slottet Tuilerierne i Paris via folketog, 5. oktober

Menneskerettigheder

1789

Nationalforsamlingen vedtager menneskerettigheder, 27 august

nationalforsamlingen vedtager love

1789

I løbet af sommeren og efteråret 1789 vedtog nationalforsamlingen en række love, der fuldstændigt revolutionerede det franske samfund. Denne lovgivning gik langt videre, end de fleste havde forstillet sig, da stænderforsamlingen trådte sammen, og det skyldtes først og fremmest presset fra underklassen. Det var ikke alene byproletariatet, der rejste sig i oprør. Også på landet samledes bønderne, plyndrede herregårde og brændte de dokumenter, der indeholdt bestemmelserne om deres forpligtelser over for herremændene. Kaos truede, hvis ikke de brede masser blev imødekommet.

Privilegier afskaffes officielt

1789

4-5 august

Stænderforsamling

1789

5 maj, indkaldt af Ludvig d. 16

Staten inddrager kirkegodserne

1789

  1. november

Stormen på Bastille

1789

14 juli

Ny kirkeforfatning

1790

12 juli, gejstligheden underordnes staten

ny regional inddeling af landet

1790

Departementer oprettes, januar

Fattige vandrer fra versaille til paris

1791

Den 5. oktober vandrede imidlertid flere tusinde fattige og sultende parisiske kvinder de 30 km. fra Paris til Versailles og krævede ”brød til Paris ”. De fulgtes af den parisiske borgervæbning. I Versailles forlangte mængden, at Ludvig d. 16. skulle følge med tilbage til Paris. Han måtte bøje sig og udleverede samtidig store forsyninger af mel fra slottets forrådskamre. ”Vi bringer bageren, bagerkonen og bagersønnen, ” sang kvinderne, og refererede dermed til kongen, dronningen og kronprinsen. Nogle af dem bar på stager afhuggede hoveder, tilhørende kongens livvagter. Både kongen og nationalforsamlingen flyttede nu til hovedstaden. Her var Ludvig reelt revolutionens og den parisiske befolknings gidsel.

første forfatning indføres

1791

november

Frankrig bliver et konstitutionelt monarki

1791

Den nye politiske orden blev fastlagt i forfatningen af 1791, der gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki – altså et indskrænket kongedømme med en grundlov. Den placerede den lovgivende magt hos en valgt nationalforsamling. Valgret til denne nationalforsamling fik ”aktive borgere ”, dvs. borgere, der var fyldt 25 år og som betalte et vist minimumsbeløb i skat. Kun meget store skatteydere kunne vælges. Den udøvende magt placeredes hos kongen i forbindelse med hans ministre.

Kongefamilien forsøger flugt

1791

juni

Frankring bliver republik

1792

  1. september

Nationalkonventet erklærer undtagelsestilstand

1792

11 juli

Revolutionskrigene begynder

1792

Frankring erklærer Østrig og Preussen krig, 20 april. Dette er fordi Østrig vil gå ind med millitør magt, fordi de er bange for at revlolutionen breder sig og marie-antionette er i familie med den Øsrtigske kejser. Frankrig vil komme dem i forkøbet, da de forventer at østrig ville erklærer dem krig.

Stormen på Tuilerierne

1792

Kongefamilien tages til fange, 10. august

Frankrig erklærer først England, så spanien krig

1793

  1. februar: England, 7. marts: Spanien

Ludvig d. 16 henrettes

1793

  1. januar. Dette sker fordi han anklages for at være på Østrigs side.

Marie-Antionette henrettes

1793

  1. oktober

Fransk sejr i salget ved Fleurus

1794

26 juni

Robespierres halshugges

1794

Robespierres terrorstyre tog et omfang, så ingen kunne vide sig helt sikre, og det fik et flertal i konventet til at vende sig imod ham. Han blev arresteret og led samme skæbne som sine utallige ofre: Han blev halshugget i guillotinen d. 28. juli 1794. Han var den sidste af en hel række revolutionsledere, der måtte lade livet i forbindelse med de forbitrede magtkampe, revolutionen førte med sig. ”Revolutionen æder sine egne børn”, hedder det med et berømt udtryk.

Endnu en forfatning

1795

Resultatet blev endnu en forfatning i 1795.(den fjerde siden 1789). Den indførte et tokammersystem og bestemte, at kun mænd med en vis formue kunne vælges. Det skulle være en garanti mod den ustyrlige underklasses indflydelse. Regeringen skulle føres af et ”direktorium”, bestående af 5 direktører.

Preussen trækker sig ud af krigen

1795

Basal-freden, 5 april

Spanien trækker sig ud af krigen

1795

  1. basal-fred, 22 Juli

Østrig trækker sig ud af krigen

1797

campo formio-freden, 27 oktober

2. koalition mod frankrig

1798

England, rusland og senere Østrig, 24 december

Schweiz erobres efter fransk angreb

1798

omdannes til fransk lydstat, marts

Brumairekuppet

1799

Bonaparte tager magten, og hermed er den egentlige revolutionsudvikling til ende, 9. november

Napoleon tog magten

1799

I forståelse med de ledende kræfter i direktorieregeringen tog Napoleon magten ved et militærkup d. 9. november 1799.

Napoleon gører sig selv til kejser

1804

1804, gjorde han sig til kejser. Det blev med overvældende flertal godkendt ved en folkeafstemning. Han lod sig krone i Notre Dame-kirken i Paris i pavens nærværelse. Men han satte selv kronen på sit hoved. Deri lå en klar symbolik.