Den danske revolution

Main

Slaget på Rheden.

1801

Uwe Jens Lornsen udsender et skrift on Slesvig og Holsten.

1830

I 1830 havde en ung embedsmand i Slesvig, Uwe Jens Lornsen, udsendt et skrift, hvori han foreslog, at Slesvig og Holsten skulle udgøre en samlet tysk stat med en demokratisk forfatning og kun med løs tilknytning til Danmark.

Et nyt problem dukker op: den nationale modsætning mellem dansk og tysk.

1830

Optøjer og demonstrationer i Frankrig

07/1830

Frederik VI opretter fire rådgivende stænderforsamlinger.

1835

Kritikken af enevælden vokser.

1840 - 1850

Slesvig-holstenismen vokser sig stærk.

1840 - 1850

Bønnerne samler 10.000 underskrifter for større lighed.

1845

I 1845 samlede sjællandske bønner 10.000 underskrifter på et andragende til kongen om indførelse af almindelig værnepligt (kun bønderne havde værnepligt), om lige beskatning af jord (godsejernes hovedgårdsjord var skattefri), og om støtte til overgang fra fæste selveje (den proces var gået i stå under landbrugskrisen).

Bøndernes opretter "Bondevennernes Selskab".

1846

Christian VIII dør.

01/1848

Frederik VII's tid som konge.

1848 - 1863

Treårskrigen.

1848 - 1850

Februarrevolutionen i Paris.

02/1848

Deputerede fra den slesvig/holstenske stænderforsamling holder møde i Rendsborg.

03/18/1848

De deputerede fra den slesvigske og holstenske stænderforsamling samler sig til et fællesmøde i Rendsborg.

Folketog til Christiansborg. Ny regering og kongen opgiver sin enevældige magt.

03/21/1848

Den nye regering skal sætte tyskerne på plads. Dette betød, at kongen opgav enevælden - og Danmark egen lille revolution er succesfuld.

Regeringen siger, at Holsten skal udskilles, og Slesvig knyttes til kongeriget.

03/24/1848

Regeringen meddeler, at Holsten skal udskilles, og Slesvig knyttes til kongeriget.

Danskerne rykker ind i Slesvig.

03/29/1848

Preussen besætter Jylland.

06/1848

Slaget på Isted hede.

07/25/1848

Den grundlovgivende forsamling vælges.

10/1848

Stormagtsaftalerne tvinger den danske regering til at genoprette helstaten.

1851 - 1852

Lovgivende magt:
Landsting - Højre - godsejerne (priviligeret valgret)
Folketing - Venstre - bønderne.
Kongen bestemmer.

Gennemset Grundlov

1866

Landstinget bliver valgt på status, mens Folketinget bliver valgt ved valg.

Forhandlingerne bryder sammen

1870

Venstre får flertal i Folketinget.

1872

...men Højre har flertal i Landstinget.

Venstre prøver at nedstemme finansforslaget.

1872

Venstre prøver at nedstemme finansforslaget for at få regeringen til at gå af. Regerings modtræk opløser Folketinget.

Holstein-Holsteinborg bliver efterfulgt af Fonnesbech.

1874

Holstein-Holsteinborg trækker sig som regeringsleder.

1874

Estrup tiltræder som konseilspræsident.

5/11/1875

Spændinger omkring Finansloven.

1877 - 1878

Pga. at Venstre trækker dem ud.

Berg forsøger at fjerne Folketingsparlamentarisme.

1881

Berg er Venstreleder.

Regeringen tager provisorievåbnet i brug.

1885

Danmark kører på midlertidig finanslov.

1885 - 1895

Attentat på Estrup.

10/1885

Kompromis: Estrup går af

1894

Systemskiftet: Parlamentarisme

1901

Regeringe kan sidde så længe den ikke har flertal imod sig.

Lige og almindelig valgret til Landstinget. Kvinderne får stemmeret.

1915

Lige og almindelig valgret til Landstinget. Kvinderne får stemmeret. Før havde man priviligeret valgret.