Danske revolution

Main

Oprettelse af de 4. stænderforsamlinger

1830 - 1835

Frederik d. VII oprettede 4 rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde, Viborg, Slesvig og Holsten. - Kun velhavende mænd med, så som byboere, godsejere, og en del bøndere , 3 procent af befolkningen. -Dette blev oprette fordi kongen vil gøre at befolkningen "følte" at de havde indflydelse i magten.
Urolighederne bredte sig til Slesvig og Holsten (Hertugdømmer) -> de vil gerne forenes med tyskland og kræver selvstændighed , national følelse, nationalisme betyder mere

Chrstian VIII giver ikke op!!!!

1840

Christan VIII ville ikke give op på enevælden selvom jurister og borger ønskede det afskaffet

Almindelig værnepligt

1845

Bønderne indsamler 10.000 underskrifter og vil gerne får indført normal værnepligt og beskatning af jord. Før i tiden var det kun bønderne som skulle til værnepligt, det ville de gerne lave om på, og det var også kun dem som skulle betale skat

Bondevennernes selskab

1846

Bønderne og borgerne gik sammen og skabte bondevennernesselskab - som skulle til for at nedlægge enevælden. Arbejde sammen med nationalliberale

Bondecirkulære

1846

Kongen udstedte bondecirkulære - (det modsatte af hvad bønderne vil have), hvilket vil sige at bønderne ikke måtte holde møde uden tilladelse fra politimesteren -> Bønderne mistede tilliden til kongen.

REVOLUTIONEN

1848

Frederik d.7 bliver ny konge - d. 18 marts 1848 den slesvigske og holstenske stænderforsamling et fælles møde. De blev enige i, at sende den deputation til København med krav om en demokratisk forfatning - for at slesvig og holsten skal være i det tyske forbund. D. 21 marts gik der et stort folketog i Christiansborg - danskerne var utilfredse og forlangte en ny konge som kunne få danskerne tillid og ikke ville bukke under lidt pres fra tyskerne. - -REVOLUTIONEN. - reaktion på et pres ude fra

3 årskrigen

1848 - 1850

Treårskrigen -> DK besejrer Slesvig + Holsten

Ny grundlov

1849

Demokratisk Grundlov

November forfatningen

1863

DK får en ny forfatning -> slesvig vil igen have selvstændighed , men denne gang støttes de nu af Preussen (1864)