Den franske revolution

Main

Nye love vedtaget

june 1789 - november 1789

Nationalforsamlingen vedtog en række love, der fuldstændigt revolutionerede det franske samfund. Denne lovgivning gik langt videre, end de fleste havde forstillet sig, da stænderforsamlingen trådte sammen, og det skyldtes først og fremmest presset fra underklassen. Det var ikke alene byproletariatet, der rejste sig i oprør. Også på landet samledes bønderne, plyndrede herregårde og brændte de dokumenter, der indeholdt bestemmelserne om deres forpligtelser over for herremændene. Kaos truede, hvis ikke de brede masser blev imødekommet.

Menneskerettighedserklæring vedtages

27 august 1789

Nationalforsamlingen vedtog en menneskerettighedserklæring, der på flere områder var inspireret af den amerikanske uafhængighedserklæring. Erklæringen fastslog, at alle mennesker fra fødslen har samme rettigheder, og at der til disse rettigheder hørte tale- og trykkefrihed, religionsfrihed og almindelig retssikkerhed. Den politiske magt lå ifølge erklæringen hos folket.

Frankrig bliver et konstitutionelt monarki

1791

Den nye politiske orden blev fastlagt. Den gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki – altså et indskrænket kongedømme med en grundlov. Den placerede den lovgivende magt hos en valgt nationalforsamling. Valgret til denne nationalforsamling fik ”aktive borgere ”, dvs. borgere, der var fyldt 25 år og som betalte et vist minimumsbeløb i skat. Kun meget store skatteydere kunne vælges. Den udøvende magt placeredes hos kongen i forbindelse med hans ministre.

Underklassen – bønder, småborgerskab, arbejdere – var slet ikke tilfreds med den meget indskrænkede stemmeret, og deres talsmænd rejste en voldsom kritik mod den.

Flugt

june 1791

Han planlagde flugt, men han og hans familie blev standset og arresteret.

Underskrivelsen af forfatnignen

september 1791

Ludvig måtte nu nødtvunget underskrive dekreterne/forfatningen.
Han havde tidligere modarbejdet den demokratiske udviklingefter bedste evne.

Kvindevandring

5 october 1791

Vandrede imidlertid flere tusinde fattige og sultende parisiske kvinder de 30 km. fra Paris til Versailles og krævede ”brød til Paris ”. De fulgtes af den parisiske borgervæbning. I Versailles forlangte mængden, at Ludvig d. 16. skulle følge med tilbage til Paris. Han måtte bøje sig og udleverede samtidig store forsyninger af mel fra slottets forrådskamre.

Krig mod Østrig

april 1792

Frankrig erklærer krig mod Østrig.
Kong Ludvig anklages for landforræderi

Frankrig bliver en republik

21 september 1792

En ny forfatning ændre Frankrig fra konstitutionelt monarki til en republik, hvor man stemmer om et overhovede.

Rædselsherredømmet

1793 - 1794

Robespierre er overhovede.
Der bliver henrette mange mennesker, der siges at være modstander af revolutionen.

Kong Ludvig 16. henrettes

21 january 1793

Kong Ludvig 16. henrettes på Concordepladsen

Ny forfatning

1795

Robespierre er blevet henrettet.
Ny forfatning: to-kammer-systemet --> to lovgivende forsamlinger.

Napoleon til magten

1799

Napoleon kupper sig til magten, vha. en ny forfatning.

Napoleon bliver kejser

1804

Napoleon bliver kejser