Den franske revolution

Main

krigene med England

1754 - 1763

Robespierre

1758 - 1794

Robespierre regerede Frankrig sammen med de 2 udvalg(sikkerhedsudvalget og velfærdsudvalget).
Målet var at redde revolutionen og mobilisere alle nationens kræfter mod den ydre fjende og slå den indre fjende ned.

Der blev indført værnepligt og Frankrig blev den største hær som Europa nogensinde havde set. Den bestod af over 1 million mand.
Der blev indført maksimalpriser og tæt kontrol med kornproduktionen. Overtrædelser blev straffet med døden.

Man tog ikke længere udgangspunkt i Kristi fødsel, men i republikkens grundlæggelse i 1792 og månederne fik nye navne.
- Alle Kristi helligdage blev afskaffet og kirker blev lukket

Robespierres terrorstyre tog et omfang, så ingen kunne vide sig helt sikre, og det fik et flertal i konventet til at vende sig imod ham. Han blev arresteret og led samme skæbne som sine utallige ofre: Han blev halshugget i guillotinen d. 28. juli 1794

Franske konge i dyb gæld

1778 - 1783

staten skylder sine kreditorer 4 milliarder livres.

1788

folkemasserne stormede Bastille-fortet

1789

14 juli, Frankrigs nationaldag

Nationalforsamling

1789

17 juni, 1789

kongen tager med til Paris

1789

Nationalforsamlingen starter

1789 - 1793

Man vedtog nationalforsamlingen en række love, som fuldstændig revolutionerede det franske samfund. Det startede et oprør hvor bønder plyndrede herregårde og brændte de dokumenter som indeholdt de bestemmelser om deres forpligtelser.

Nationalforsamlingen vedtog at ophæve herremændenes og kirkens feudale rettigheder. det gjorde at herremændene gav afkald på deres domstole og bøndernes forpligterlser for dem.

d. 27. august vedtog en menneskerettighedserklæring, der på flere områder var inspireret af den amerikanske uafhængighedserklæring.

Den nye politiske orden blev fastlagt i forfatningen af 1791, der gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki ( man har en regent, - en konge) – altså et indskrænket kongedømme med en grundlov.

Ny forfatning

1791

Konstiturionelt monarki. Lovgivende forsamling --> kongen underskriver love

Ny forfatning: republik

1792

Man stemmer om overhovedet

Frankring erklærede krig mod Østrig (republikken indføres)

1792

Den østrigske kejser og den preussiske konge lavede en fælles erklæring hvor de ville gribe ind med militærmagt for at genoprette monarkiet(en der reagerer landet - en konge f.eks.) i Frankrig, skærpedes spændingen. Resultatet blev, at flertallet i den lovgivende forsamling i april 1792 besluttede at erklære Østrig krig. Preussen trådte ind i krigen på Østrigs side

Krigen gik meget dårligt for franskmændene i starten

Ludvig den 16.

1793

I Januar 1793 dømte konventet Ludvig den 16. til døden for landsforræderi.
Han blev henrettet den 21. januar 1793 og dronning Marie Antoinette blev henrettet i oktober 1793

Ny forfatning: to-kammer-system

1795

Man har to lovgivende forsamlinger

Napoleon - general, diktator og kejser

1795 - 1799

Under ”direktorieperioden” fra 1795 til 1799 var det velstående borgerskab ved magten.
De ville gerne beholde den republikanske samfundsordning, men samtidig sørgefor at underklassen ikke havde nogen indflydelse.

Frankrig var stadig i krig mod det meste af Europa og det var Napoleon Bonaparte(1769-1821) som var hærfører og det gjorde han rigtig godt.
Han blev som kun 27 årig feltherre for de franske hære i Norditalien og fik i 1797 tvunget Østrig til at slutte fred
I 1798 lavede han et dumdristig felttog mod Ægypten som skulle true englændernes position i Indien. Hans tropper blev afskåret af den engelske flåde.
Han kom dog selv over Middelhavet tilbage til Frankrig.

I 1799 vandt han en stor valgsejr. Det moderate direktoriestyre var for alvor truet.
Regeringen måtte enten samarbejde med jakobinerne og den store, brede underklasse eller gribe til et diktatur.
De moderate republikaner frygtede en ny rædseksperiode.
Napoleon tog maget ved et militærkup d. 9. november 1799.

Frankrig havde nu fået en militærdikator.
Magten var Napoleons og 5 år senere gjorde han sig selv til kejser(1804).
Han blev godkendt ved folkeafstemning med flertal.
Han blev kronet ved Notre Dame-kirken i Paris.
Lighed for loven og afskaffelse af standsopdelingen forblev grundpiller i samfundsordenen.

Der var åbne karrieremuligheder for alle uanset baggrund/ herkomst.

Politiske friheder blev dog afskaffet.