Untitled timeline

Main

krigene mod englans

1754 - 1763

Robespierre

1758 - 1794

Han tilhørte den yderligtågende revolutionære bevægelse, der kaldtes jakobinerne. Robespierre og de to udvalg kom til at regere Frankrig med diktatorisk myndighed og stor hensynsløshed. Målet var at redde revolutionen, og det ville sige at mobilisere alle nationens kræfter i kampen mod den ydre fjende og at slå den indre fjende ned med hård hånd.

Napoleon Bonaparte

1769 - 1821

Hærfører

Ludvig d. 16 i dyb gæld over krigene

1778 - 1783

Frankrigs årlige indtægter på 503 millioner, udgifterne på 629.

østrig slutter fred

1779

gennem en række opsigtsvækkende sejre tvang han Østrig til at slutte fred i 1797.

staten skylder sine kreditorer 4 milliarder livres

1788

nye love revolutionere Fransk samfund

1789

Nationalforsamlingen vedtager nye love. Byproletariatet og bøndere gør oprør.

frankrig bliver en stænderforsamling

1789

tredjestand nægtede at bøje sig for kongens ordre og traf d. 17. juni 1789 en skelsættende og revolutionær beslutning.

Ludvigs flugt

1791

Ludvig måtte nu underskrive dekreterne, men samtidig planlagde han flugt. Den blev sat i værk i juni 1791, men han og hans familie blev standset og arresteret. Han blev ført tilbage til Paris, hvor han i september 1791 nødtvunget måtte underskrive den nye forfatning. Ludvig var forinden på en måde folkets gidsel.

Frankrig bliver konstitutionelt monarki

1791

Den nye politiske orden blev fastlagt i forfatningen af 1791, der gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki – altså et indskrænket kongedømme med en grundlov. Den placerede den lovgivende magt hos en valgt nationalforsamling. Valgret til denne nationalforsamling fik ”aktive borgere ”, dvs. borgere, der var fyldt 25 år og som betalte et vist minimumsbeløb i skat. Kun meget store skatteydere kunne vælges. Den udøvende magt placeredes hos kongen i forbindelse med hans ministre.

krig mod østrig

1792

Da den østrigske kejser og den preussiske konge i en fælles erklæring proklamerede, at de ville gribe ind med militærmagt for at genoprette monarkiet i Frankrig, skærpedes spændingen. Resultatet blev, at flertallet i den lovgivende forsamling i april 1792 besluttede at erklære Østrig krig. Preussen trådte ind i krigen på Østrigs side.

republikkens grundlæggelse

1792

robespierre halshugget

1794

Han blev arresteret og led samme skæbne som sine utallige ofre: Han blev halshugget i guillotinen d. 28. juli 1794. Han var den sidste af en hel række revolutionsledere, der måtte lade livet i forbindelse med de forbitrede magtkampe, revolutionen førte med sig.

Direktorie perioden

1795 - 1799

det velstående borgerskab er ved magten. Det ønskede at bevare den republikanske samfundsordning, men ville samtidig holde underklassen uden for indflydelse. Regeringen støttede sig i meget høj grad på militæret, der blev brugt til at slå adskillige uroligheder og opstande ned.

ny forfatning

1795

Resultatet blev endnu en forfatning i 1795.(den fjerde siden 1789). Den indførte et tokammersystem og bestemte, at kun mænd med en vis formue kunne vælges. Det skulle være en garanti mod den ustyrlige underklasses indflydelse. Regeringen skulle føres af et ”direktorium”, bestående af 5 direktører.

felttog mod egypten

1798

Han fik i 1798 iværksat et dumdristigt felttog mod Ægypten med det langsigtede perspektiv at true englændernes position i Indien, men her blev hans tropper afskåret fra hjemlandet af den engelske flåde. Selv lykkedes det ham at komme over Middelhavet tilbage til Frankrig.

napoleon tager magten

1799

I forståelse med de ledende kræfter i direktorieregeringen tog Napoleon magten ved et militærkup d. 9. november 1799.

Napoleon bliver kejser

1804

Magten var Napoleons, og fem år senere, i 1804, gjorde han sig til kejser. Det blev med overvældende flertal godkendt ved en folkeafstemning. Han lod sig krone i Notre Dame-kirken i Paris i pavens nærværelse. Men han satte selv kronen på sit hoved. Deri lå en klar symbolik.