Danmark i 1800-tallet

Main

Slaget på Rheden

1801

Kongen opretter 4 stænderforsamlinger

1835

De skal rådgive kongen, for at forebygge væltning af enevælden

Underskriftindsamlingen om indførslen af værnepligt

1845

Kun bønderne havde værnepligt.
Bønderne samlede 10000 underskrifter ind for indførslen af almindelig værnepligt om lige beskatning af jord, og om støtte til overgang fra fæste til selveje.
Men kongen nægtede i midlertidigt.

Folketog forlangte ny regering

1848

Et stort folketog gik i demonstration til Christiansborg og forlangte at kongen skulle udnævne en ny regering, der havde folkets tillid og som kunne modstå det tyske pres.

Preussen besatte hele Jylland

1848

Men snart indtrådte der i Preussen som i andre lande en konservativ reaktion imod de liberale bevægelser, og presserne trak deres tropper hjem igen.

Danmarks Riges Grundlov underskrives

1849

Den 5. Juni kunne Frederik VII underskrive Danmark Riges Grundlov. Nu var han konstitutionel konge og underlagt rigets øverste myndighed, rigsdagen, som fik den lovgivende magt.

Konger

Christian VIII

1839 - 1848

Christian d. 8. var ikke indstillet på at opgive enevælden og i 1840erne voksede kritikken og oppositionen imod systemet

Frederik VII

1848 - 1863

Frederik d. 7. forberedte sig på at afgive den enevældige magt.

Danmark besejrede slesvig-holstenerne

1850

I det blodige slag på Isted hede nord for Slesvig
Danmark havde vundet krigen, men alligevel kunne de ikke gennemføre sin Ejder-politik.

Revolutioner

Julirevolution

1830

Optøjer og demonstrationer i Paris. Liberale kræfter ønskede mere demokrati og tvang kongen til at gå af.
Begivenheden inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke Danmark.