Untitled timeline

I juli i 1830 udføres der optøjer og demonstrationer i Paris af liberalismens tilhængere, der ønsker demokrati. Julirevolutionen inspirerer til uro i andre europæiske lande, dog i meget lille omfang i Danmark.

Den slesvigske embedsmand, Uwe Jens Lornsen, udsender en skrift, der foreslår at Slesvig og Holsten skal være en del af en tysk stat. Dette skrift blev grundlaget for bevægelsen: Slesvig-Holstenismen, som vokser sig stærk i 1840'erne.
De nationalliberale danske tænkere, der som så mange andre i den tid dybt optagede af nationalstaten, starter som et reaktion på Slesvig-Holstenismen en kampagne for danskheden i Slesvig.

Kong Frederik d. 6 ønsker at komme den eventuelle uro, der spreder sig på baggrund af Julirevolutionen i Paris i forkøbet. Dette gør han ved at oprette fire rådgivende stænderforsamlinger, der gav en del af befolkningen lejlighed til at diskutere og tage stilling til offentlige sager.

I 1845 samle sjællandske bønder 10.000 underskrifter, der ønsker indførelse af almindelig værnepligt, lige beskatning af jord og støtte til overgang mellem fæste til selveje. Kongen nægter forslaget, der får bønderne til at starte (i 1846) Bondevenners Selskab, der sammen med de nationalliberale fandt sammen i modstand mod enevælden - altså både borgere og bønder.

De slesvigske og holstenske stænderforsamlings deputerede samles for at sammenfatte en deputation til København om Slesvig-Holstens optagelse i Det Tyske Forbund, hvilket fik et stort folketog i demonstration i København om afsættelse af regeringen. Kongen afsætter regeringen og indsætter en ny med ledende nationalliberale: D.G. Monrad, A.F. Tscherning, Ola Lehmann og Carl Ploug m.fl.

I februar 1848 fremskyndes afgivelsen af den enevældige magt endnu hurtigere i Danmark og resten af Europa, som folkelige Kong Frederik d. 7 forberedte sig på.

Med følge af Slesvig igen ønsker selvstændighed og den nye danske regering starter treårskrigen. Jylland bliver på et tidspunkt erobret af Preussen, der assisterer Slesvig og Holsten.
Men Danmark vinder til sidst, blandt pga. at Preussen trækker sig ud af krigen.

Grundloven skrives af de ledende nationalliberale (D.G. Monrad) og træder i kraft i 1849, hvilket er enevældens endeligt

Danmark får ny forfatning, der provokerer Slesvig-Holsten og Preussen med den preussiske kansler: Bismarck.