Untitled timeline

Main

Afståelse af Norge og Statsbankerot

1814

Slesvig-Holstenismen

1830

Den slesvigske embedsmand, Uwe Jens Lornsen, udsender en skrift, der foreslår at Slesvig og Holsten skal være en del af en tysk stat. Dette skrift blev grundlaget for bevægelsen: Slesvig-Holstenismen, som vokser sig stærk i 1840'erne.
De nationalliberale danske tænkere, der som så mange andre i den tid dybt optagede af nationalstaten, starter som et reaktion på Slesvig-Holstenismen en kampagne for danskheden i Slesvig.

Julirevolutionen

1830

I juli i 1830 udføres der optøjer og demonstrationer i Paris af liberalismens tilhængere, der ønsker demokrati. Julirevolutionen inspirerer til uro i andre europæiske lande, dog i meget lille omfang i Danmark.

Oprettelse af stænderforsamlinger

1835

Kong Frederik d. 6 ønsker at komme den eventuelle uro, der spreder sig på baggrund af Julirevolutionen i Paris i forkøbet. Dette gør han ved at oprette fire rådgivende stænderforsamlinger, der gav en del af befolkningen lejlighed til at diskutere og tage stilling til offentlige sager.

Oprettelse af: Bondevennernes Selskab

1845 - 1846

I 1845 samle sjællandske bønder 10.000 underskrifter, der ønsker indførelse af almindelig værnepligt, lige beskatning af jord og støtte til overgang mellem fæste til selveje. Kongen nægter forslaget, der får bønderne til at starte (i 1846) Bondevenners Selskab, der sammen med de nationalliberale fandt sammen i modstand mod enevælden - altså både borgere og bønder.

Revolution i Paris

1848

I februar 1848 fremskyndes afgivelsen af den enevældige magt endnu hurtigere i Danmark og resten af Europa, som folkelige Kong Frederik d. 7 forberedte sig på.

Ny regering

1848

De slesvigske og holstenske stænderforsamlings deputerede samles for at sammenfatte en deputation til København om Slesvig-Holstens optagelse i Det Tyske Forbund, hvilket fik et stort folketog i demonstration i København om afsættelse af regeringen. Kongen afsætter regeringen og indsætter en ny med ledende nationalliberale: D.G. Monrad, A.F. Tscherning, Ola Lehmann og Carl Ploug m.fl.

Treårskrigen

1848 - 1850

Med følge af Slesvig igen ønsker selvstændighed og den nye danske regering starter treårskrigen. Jylland bliver på et tidspunkt erobret af Preussen, der assisterer Slesvig og Holsten.
Men Danmark vinder til sidst, blandt pga. at Preussen trækker sig ud af krigen.

Grundloven

1849

Grundloven skrives af de ledende nationalliberale (D.G. Monrad) og træder i kraft i 1849, hvilket er enevældens endeligt

Ny forfatning

1863

Danmark får ny forfatning, der provokerer Slesvig-Holsten og Preussen med den preussiske kansler: Bismarck.

1864-krigen

1864

En ny krig om Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor Danmark taber blandt pga. de preussiske soldaters moderne våben, hvilket resulterer i kæmpe store tabte landområder og tabte menneskeliv.

Personer

Historiske personer med vigtig indflydelse til enevældens afslutning.

Kong Christian d. 8

1839 - 1848

Regeringstid fra 1839til 1848

Kong Frederik d. 7

1848 - 1863

Regeringstid fra 1848 til 1863. Dør i 1863.