1800-tallet

Main

National bevidsthed

1800

Slaget på Rheden

1801

Uwe Jens Lornsen udsender skrift

1830

Uwe Jens Lornsen udsender skrift om at Slesvig og Holsten skal blive en del af en samlet tysk stat. Frederik VI fyrer og fængsler ham.

Optøjer i Paris

1830

Demonstrationer tvang kongen til gå af. Liberale ønskede mere demokrati. Dette inspirede til lignende optøjer i andre europæiske lande, dog ikke Danmark. Frederik VI havde kontrol over DK dengang.

4 stænderforsamlinger

1835 - 1848

4 stænderforsamlinger bliver oprettede for at hjælpe den danske konge CHr. VIII. Det ar kun en lille del af folket der fik stemmeret til stænderforsamlingerne.

Chrastiian VIII

1839 - 1848

Ikke indstillet på at opgive enevælden, og det første til øget kritik mod systemet. Liberalister ønskede enevælden afløst af “en fri forfatning”. Døde i januar 1848. Den folkelige Frederik VII, forberedte sig på at afgive den enevældige magt.

Kritikken vokser

1840

Kritikken mod systemet vokser

Bønder sender underskriftindsamling til kongen

1845

Bønder sender underskriftindsamling til kongen om rettigheder til bønderne: lige værnepligt, lige beskatning af jord og støtte til overgangen fra fæste til selveje. Kongen afviser forslagene.

Bondevennernes Selskab oprettes

1846

Bondevennernes Selskab oprettes af bønder og borgere, da bønderne bliver sure over, at kongen afviser deres forslag.

Preussens tropper bliver sendt ind

1848

Preussens tropper bliver sendt ind og besætter hele Jylland

Kongen laver ny regering

1848

Kongen laver ny regering til at afvise den Slesvig-Holstenske deputation

Preussen besætter Jylland

1848

Preussen besætter Jylland da de hjælper Slesvig-Holsten i krigen, hvor de forsøger at løsrive sig fra DK.

Grundloven

06/05/1849

Danmarks Rigets Grundlov bliver underskrevet af kong Frederik VII. Fratager adelen en lang række privilegier, og flytter magten nærmere borgerskabet. Rigsdagen lovgav nu. Kun mænd over 30 år med egen husstand havde valgret, mens kun 40-årige mænd med en vis indtægt var valgbare til landstinget.

DK besejrer Slesvig-Holsten

1850

DK besejrer Slesvig-Holsten Da Preussen bliver nødt til at trække sig ud af Jylland. DK vinder på Isted Hede nor for Slesvig.

Novemberforfatning

1863

Novemberforfatningen skulle gælde for både kongeriget og Slesvig. Bismarck forlangte den ophævet, men det skete ikke hurtigt nok, så preussiske og østrigske tropper tykkede ind i Sydslesvig i januar 1864, og krigen begyndte hermed.

DK mister de tre tyske hertugdømmer

1864

DK mister de tre tyske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg. Dette sker efter at krigen igen er brudt ud, da DK nægter at komme af med hertugdømmerne ved freden i London efter slaget ved Dybbøl. Ved denne krig må DK give op, og ved freden i Wien mistes de tre hertugdømmer.

DK taber slaget ved Dybbøl

1864

DK taber slaget ved Dybbøl til preusserne. DK’s soldater trækker sig fra Dannevirke tilbage til Dybbøl og bliver slået der.

Grundloven 1866

1866

Grundloven 1866 vedtages efter krigen, og landstinget bliver meget konservativt.