Danmark i 1800-tallet

Kongers regeringstider

Frederik VI

1808 - 1839

Christian VIII

1839 - 1848

Frederik VII

1848 - 1863

Christian IX

1863 - 1906

Begivenheder

Julirevolutionen i Paris

1830

Deres konge tvinges af

Uwe Jens Lornsen udsender skrift

1830

om at Slesvig og Holsten skal blive en del af en samlet tysk stat. Frederik VI fyrer og fængsler ham.

Første møde mellem stænderforsamlingerne

1835

som Frederik VI havde oprettet af frygt for at julirevolutionens uro ville sprede sig til DK

Bønder sender underskriftindsamling til kongen

1845

om rettigheder til bønderne: lige værnepligt, lige beskatning af jord og støtte til overgangen fra fæste til selveje. Kongen afviser forslagene.

Bondevennernes Selskab oprettes

1846

af bønder og borgere, da bønderne bliver sure over, at kongen afviser deres forslag.

Slesvig-Holsten sender deputation

1848

til den danske konge om at blive en del af det tyske forbund.

Preussen besætter Jylland

1848

da de hjælper Slesvig-Holsten i krigen, hvor de forsøger at løsrive sig fra DK.

En grundlovgivende forsamling vælges

1848

Kongen laver ny regering

1848

til at afvise den Slesvig-Holstenske deputation

Grundloven underskrives

1849

af Frederik VII.
5. maj 1849.

DK besejrer Slesvig-Holsten

1850

Da Preussen bliver nødt til at trække sig ud af Jylland. DK vinder på Isted Hede nor for Slesvig.

DK vedtager Novemberforfatningen

1863

Som Preussens kansler er meget utilfreds med den og angriber DK i 1864

DK taber slaget ved Dybbøl

1864

til preusserne. DK's soldater trækker sig fra Dannevirke tilbage til Dybbøl og bliver slået der.

DK mister de tre tyske hertugdømmer

1864

Slesvig, Holsten og Lauenburg. Dette sker efter at krigen igen er brudt ud, da DK nægter at komme af med hertugdømmerne ved freden i London efter slaget ved Dybbøl. Ved denne krig må DK give op, og ved freden i Wien mistes de tre hertugdømmer.

Grundloven 1866

1866

vedtages efter krigen, og landstinget bliver meget konservativt.