Afskaffelse af Enevælden (1750-1866)

Demonstrationer og optøjer i Paris i 1830. Folk ville have liberalisme og ønskede mere demokrati, og tvang kongen til at gå i Frankrig.
Julirevolutionen førte til uro i andre europæiske i lande, men ikke i Danmark.

Da kongeriget Danmark både var tysk og dansk, begyndte folk at blive nationalistiske. (Romantikken i 1800-tallet, fædrelandskærlighed og nationalisme).
Man havde brug for at folket var et samlet folk, med samme nationalitet og sprog.
Det førte til slesvig-holstenismen i 1840'erne, en stærk politisk liberalistisk bevægelse.
Formål: de ville knytte Slesvig til kongeriget og slippe forbindelsen til Holsten.

Frederik VI ville komme optøjerne i forkøbet, og opretter 4 stænderforsamlinger i forskellige dele af landet.
Forsamlingerne bestod af velhavende mænd, godsejere og nogle bønder.
Forsamlingerne kunne ikke beslutte noget, men give råd og henstillinger til kongen.

Kongen forstod ikke den pludselige nationale lidenskab, og rystede uforstående på hovedet af bevægelsen. Han prøvede at imødekomme nogle af liberalismens ønsker, men uden held for begge parter.

I 1845 samlede bønderne 10.000 underskrifter for indførelse af værnepligt, lige beskatning af jord og om støtte til overgang fra fæste til selveje.
Kongen nægtede at modtage dette.
Året efter oprettede bønderne "Bondevennernes Selskab" - et samarbejde med de nationale liberale.

Christian d. 8. var ikke indstillet på at opgive enevælden

Efter Christian d. 8.'s død, blev Frederik d. 7. konge.
Han var forberedt på at afgive enevælden.