(Dansk) Litteraturhistoriske perioder

Inddeles i tre underkategorier: den tidelige middelalder fra 500 til 1050, højmiddelalderen fra 1050 til 1300, og Senmiddelalderen fra 1300 til 1500

Litterære værker inkluderer folkeviser (også kald ballader), trylleviser, ridderviser og folkeeventyr

Inddeles i to epoker: Den italienske ung-renæssance fra 1300 til 1500, og Den europæiske høj-renæssance fra 1500 til 1650
Strømningen når Danmark omkring 1500-tallet

En ny filosofi der sætter mennesket i centrum bryder igennem. Kunst, filosofi og viden fra den græske og romerske kultur bliver genoptaget og fornyet (renæssance betyder genfødsel).
"Det er i denne fase af Europas historie, at individet fødes, forstået på den måde, at indidvidet bliver noget i sig selv, det er ikke længere udelukket defineret af slægt, stand og tro"

I Danmark har Barokken sin storhedstid fra 1650 til 1720

En samletbetegnelse for den stilperiode, der dyrker det overdrevne, bizarre og effektjagende. Den har meget til fælles med den senere postmodernisme, idet begge perioder er eget bevidst om, at de netop er kunst (formen frigør sig fra indholdet). Barokken er iscenesættelse, og i sit væsen unaturligt - og lægger ikke skjul på det. Barokken vil skabe liv og dynamik. Den er patetisk i sit formsprog, med svulmende og farverige virkemidler, og dyrkelsen af kontraster og store modsætninger.

Flere understrømninger i denne tid: Rationalismen, deismen, klassecismen, pietisme, rokoko

"I ordet oplysning ligger der tre dimensioner. For det første forsøget på at samle og udbrede viden, for det andet selve det at være oplyst og have en bred almenviden om alle videnområder, og for det tredje er det karakteristisk for 1700-tallets oplysning, at alt skal undergå en ritisk gennemlysning, en opløsende analyse, sådan så man kan se fordomsfrit på det fænomen, man undersøger."
Pendulet vender igen, og fous lægges nu på den mere rationelle side, med videnskaben i centrum

Adskillige understrømninger (se layer)

Fokus på det idylliske og romantiske - man kigger indad

Fokus i undervisningen:
- nyplatonisme (Staffeldts "Indvielsen")
- romantisme (Aarestrups "Paa Sneen" og H.C. Andersens "Skyggen")
- nationalromantik (H.C. Andersens "I DK er jeg født")
- poetisk realisme (Blicher: "Brudstykker af en landsbydegns dagbog" læst som værk)
- biedermeier (Winther)
- kognitiv metaforik (i forbindelse med nationalromantik)

Realismen som skrivestil (realismekoder) og anskuelsesform (et mimetisk forhold mellem værk og virkelighed).
Realisme (><idealisme)
Naturalismen (den realistiske skrivestil + naturalistisk menneskesyn og naturvidenskabeligt forfatterideal) hos bl.a. J.P. Jacobsen.
Impressionismen som en videreførelse af naturalismens forsøg på at skildre virkeligheden "som den er" samtidig med, at impressionismen erkender, at virkeligheden ikke kan skildres i sin fuldstændighed, hvorfor den fokuserer på fragmentet og øjeblikket.

Georg Brandes' krav om, at litteraturen skal sætte problemer til debat, anskueliggøres bl.a. gennem Pontoppidans og Amalie Skrams samfundskritik og Amalie Skrams og Henrik Ibsens problematisering af kønsroller. Sædelighedsfejden er blevet inddraget i kønsdebatten. Pontoppidans samfundskritik ses ofte i den pontoppidanske ironi.

Tekster:
Amalie Skram: “Karens Jul” (1885)
Henrik Ibsen: af Et dukkehjem (1879)
Amalie Skram: "Det røde gardin" (1899)
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" fra "Fra Hytterne" (1887)
Henrik Pontoppidan: "Idyl" fra "Fra Hytterne" (1887)
Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)

En meget kort periode, hovedsageligt præget af 1. verdenskrig.

Modernisme: mellem- eller efterkrigstid (kort pause fra 1939-45 hvor der er krig):
* VÆRDITAB!
* Tab af: religion, slægt, troen på menneskets fornuft
* Det afføder en længsel efter mening
* vi står i et tomrum - hvad gør vi nu, hvad definere os?
* UDSATTE JEG
* Essentialistisk identitetsopfattelse
* At man har en essens/kerne
* Man har en opfattelse af, at man skal have en kerne. Men pga. værditabet, bliver jeg’et udsat/skrøbeligt
* Pointen er, at man BURDE have en kerne

Postmodernisme: Det ligger i ordet, at det kommer efter modernisme
* Det er et vilkår, at der ikke længere er de store fortællinger
* Lyotard: “De store fortællingers død”
* Fortællinger om mennesket, ideologier
* Det er ikke frygteligt eller forfærdeligt, men et vilkår
* 1980-start 1990 litteratur
* Jeg’et = potentielt mulighedsfelt
* Hans Jørgen Nielsen: “En række af jeg’et”
* Attituderelativisme (begreb fra 60’erne)
* Kontruktivistisk identitetsopfattelse
* Værditabet er blevet en del af hverdagen
* Jeg’et er (teoretisk set) ikke lige så udsat