Dansk demokrati og national identiet

1. marts: Slesvig-holstenernes krav blev afstået. Orla Lehmann skrev nu et svar til Slesvig og Holsten der sagde: Holsten skulle udskilles og have sin egen forfatning mens Slesvig skulle knyttes til kongeriget. Dette resulterede i krig .

D. 21 marts gik et stort folketog i demonstration til Christiansborg og forlangte at kongen skulle udnævne en ny regering, der havde folkets tillid og som kunne modstå det tyske pres.
Efter kort tid meddelte Frederik VII under stor jubel at den gamle regering allerede var afskediget.

22 marts:
Bad sin rådgiver om at finde ministre der passede til de nationalliberale, men samtidig var forhandlingsvenlige overfor deputationen som Slesvig og Holsten havde lavet.

Da deputationen ankom, ankom også et brev fra kongens gode ven Prinsen af Nør (bror til hertugen af Augustenborg).Prinsen for at slesvig-Holstenerne havde opfordret ham til at stå i spidsen for et oprør. Men kan ville være loyal overfor DK's konge, men kun hvis han imødekom alle fra deputationen.

Kongen blev sur over dette brev. Han tilkaldte sine tidligere minister A.W Moltke og bad ham danne regeringen med de ledende nationalliberale ( Orla Lehmann, teolog D.G. Monrad osv.).
Kongen overlod regeringen til at svare den Slevig-holstenske deputation og havde dermed reelt opgivet den enevældige magt.

Preusserne var i mellemtiden lige glade og Tyskland erkendte nu at den reelle magt lå hos de tyske fyrster.
Ny afstem d. 16 september viste at et lille flertal accepterede våbenhvilen.
Dette førte til demonstrationer i Frankfurts gader, og der blev først ro da preussiske og østrigske tropper slog opstanden ned.

9.april startede det første slag der indledte Treårskrigen.
Her vandt DK da deres tropper var stærkest.

Den 20 marts fandt KBH ud af at der havde været et møde i Rendsborg.
Der blev et folkemøde på 3000 mennesker hvor Orla Lehmann (fortaler for demokrati) holdt tale om at folk skulle gå til kongen og forlange nye ministre som folket ville have. Derved skulle Slesvig tilknyttet til DK ved hjælp af en fri forfatning.

23 april:
Den 23 april var DK i endnu en kamp på den slesvig-holstenske hær, men efter forstærkningen var de nu 20.000 mand mod DK's 10.000 mand.
DK måtte nu trække sig tilbage til Als, mens Slesvig blev besat af Slesvig-holstenener og deres tyske allierede.

I feb. 1848 var der udbrudt revolution i Paris, der tvang regeringen til at gå af.
Overalt i Europa blev enevældige fyrster sat under pres.

1. marts samledes den slesvigske og holstenske stænderforsamling til et fællesmøde i Rendsborg. De ville også være demokratiske. De sendte en deputation til KBH med krav om:
   1. En demokratisk forfatning for et samlet Slesvig-Holsten
   2. Slesvig-Holstens optagelse i det tyske forbund.
   3. Almindelig folkevæbning med selvvalgte officerer Presse og forsamlingsfrihed

I maj blev der valgt ny tysk nationalforsamling. De udarbejde en demokratisk forfatning for hele Tyskland.
Der blev her stor ballade, da det i deres navn at krigen var blev ført, og nu havde Preussen udenom dem valgt at lave en våbenhvile. 5.September og et lille flertal i den tyske nationalforsamling anerkendte ikke våbenhvilen.