Det nazistiske regimes jødepolitik og udryddelsen af Europas jøder

Main

Første fase af jødepolitiken: Diskriminering og Udgrænsning (1933-1938)

Antisemitisme og racepropaganda optræder i NSAP partiprogram

1920 - 1921

Mord på politiker Walther Rathenau (jøde)

1922

Første voldelige aktion mod jøder (bl.a. af nazister)

1923

Første optøjer mod jøder i Berlin

1930

Hitlers magtovertagelse.

1933

På dette tidspunkt havde hans parti NSAP ikke en defineret politik vedrørende jøder. På dette tidspunkt var der ½million jøder i Tyskland.
Istedet fokuserede partiet på at skubbe andre partier af magten, frem for at udrydde jøderne.

Første angreb mod jødiske forretninger og varehus

1933

Den ""legale" adskillelse mellem jøder og tyskere

Over 25.000 jøder udvandrer

1933 - 1937

Ca 0.5 million tyskere flygter fra landet.

1933 - 1945

Diskriminering af jøder

1934

Diskrimineringen skulle gå lovligt til, før at den skulle accepteres af den tyske befolkning.

Forbudt for jøder at bade med arierne

1935

OL i tyskland

1936

Krav om racediskrimmination afskaffet.

Jøder bliver forbudt at slå sig ned som læger, sælgere, osv.

1936 - 1938

Forbud mod forretninger

1937

Jøderne må ikke drive forretninger og dermed have indflydelse på landets økonomi.

Regimet udviser statsløse jøder der opholder sig i landet

1938

Kæmpe kvindedemostration

1943

Det var nu man fandt ud af at demonstrationer kunne betale sig

2000 love har nu antijødisk karakter

1945